Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Mississippi mud pie - med brombær

Det bliver ikke ret meget mere chokolade't end Mississippi Mud Pie - så det var selvfølgelig denne kage vi skulle bage til det chokolade-elskende ældstebarns 12 års fødselsdagsfejring i dag. Faktisk er denne kage så propfuld af chokolade, at jeg synes, at det klæder den med - eller rent faktisk at den trænger til - lidt syre i form af frugt eller bær for ikke at blive for tung. Kaffe står også utroligt godt til denne kage, selvom det selvfølgelig ikke er noget for fødselaren, som fyldte 12 år i onsdags. Hun skyllede efter med iskoldt postevand. Mississippi Mud Pie er en klassisk kage fra sydstaterne, som kan tage sig ud på et hav af forskellige måder - med et enkelt eller mange lag, den kan have forskelligt fyld som nøddder eller frugt og være toppet med flødeskum eller et lag klistret marengs eller serveret med en kugle vanillieis. It's all good, som man sagde, da jeg var ung. Fællesnævneren for kagen er dog, at den skal være stopfuld af chokolade, og navnet stammer efter sige
Seneste indlæg

Sprød müesli med quinoa og andre gode sager

Morgenmad er mit favoritmåltid (selvom frokost og aftensmad bestemt heller ikke er at foragte), og jeg er altid på jagt efter nye kulinariske morgenmadseventyr, og for nylig fangede en müesli i en kogebog for elitesportsudøvende diabetikere (og ja, det må man sige er ret niche-præget, og nej, jeg er ikke just målgruppen, men bogen lå fremme på min arbejdsplads) min opmærksomhed. Müeslien så drønlækker og sprød ud og var fuld af alverdens nødder og frø og andre sager jeg aldrig havde hørt om før. Nu har jeg så lavet min egen version af forskellige rester, som jeg havde i skabene, og det blev simpelthen så lækkert! Så man behøver bestemt ikke følge opskriften herunder slavisk, men kan bruge de frø og nødder man måske allerede ligger inde med eller bedst kan lide. Og så er den meget alsidig og  er f.eks. god på yoghurt, drysset på frugt, som det sprøde indslag i en salat eller bare som en lille snack.  Lige for at slutte af med en disclaimer, så er dette absolut  ikke  første date-mad, fo

Pasta alla Norma / Siciliansk pasta i tomatsauce med aubergine

Man kan aldrig - aldrig! - have nok nemme pastaretter i madrepertoiret, og hvis man, som jeg, er pjattet med aubergine er denne lige i øjet. Det er på samme tid en utroligt simpel, men meget satisfying (som mine døtre ville sige) vegetarisk ret, som hører til i kategorien comfort food.  I den klassiske version steges auberginen i rigelige mængder olie, og det er jeg bestemt ikke modstander af, men jeg synes faktisk, auberginen bliver lige så god af at blive bagt i ovnen med bare en smule olie, salt og peber, og trods den korte ingrediensliste er retten fuld af smag. Og et glas god rødvin klæder retten utroligt godt. Buon appetito - og gid jeg snart skulle til Italien! Pasta alla Norma (2 pers) 1 aubergine 2 + 1 spsk olivenolie 1 løg 2 fed hvidløg 1 ds passata (eller hakket tomat) 1 tsk tørret oregano 1 nip chili Evt. 1 tsk sukker Salt & peber 250 g pasta 2 spsk kapers (kan udelades) Til servering: Parmesan Frisk basilikum Instruktioner : Varm ovnen op til 185 grader varmluft. Skær

Baghrir / Marrokanske pandekager

De er nogle virkelig sjove typer, de her marokkanske pandekager.  De kaldes beghrir, hvilket skulle betyde "pandekager med en million huller", hvilket straks får mig til  at tænke på den der fobi, man kan have for huller ved siden af hinanden. Trypofobi hedder det (på engelsk thryphobia. Prøv at google det - selv når man ikke har fobien, er det pænt klamt). Men bortset fra det, så er det nogle virkeligt lækre pandekager! De er bagt uden æg og med semolina, som er en slags fint durummel. Normalt gør jeg en dyd ud af kun at bruge ingredienser, som man kan finde i et velekviperet supermarked, men ind i mellem sker der ikke noget ved at bevæge sig forbi en mellemøstlig købmand, hvor man kan købe semolina - og så er der altid mange andre sjove ting at finde dér. Og semolina - i tre varianter - var bogstavelig talt det første, jeg så, på den allerførste hylde i butikken, da jeg trådte ind ad døren hos en sådan, så sværere er det altså heller ikke at finde.  Når dét er sagt, kan man

Grøn frokostsalat a la Sif

  På en smuk solskinssøndag tidligere i maj var jeg til en-dags fotoworkshop hos den dygtige Sif Orellana (hende med Krudtugler & kanelsnegle, Spilopper & stanglakrids, Sunde slikmunde og mange andre labre koge- og inspirationsbøger). Og det var sådan en god dag med masser af inspiration, tips og tricks til at tage bedre madbilleder krydret med gode grin og anekdoter i smukke omgivelser. Men allerbedst af alt lærte jeg mit trofaste kamera meget bedre at kende. Selvom jeg købte et spejlreflekskamera for tre år siden, har jeg altid taget billeder på automode, men den tingest kan jo ting, jeg aldrig har fattet. Det er nærmest ligesom at have haft en kæreste i tre år, og man føler, at man egentlig kender hinanden ret godt, og det går da helt okay, og så lige pludselig finder man ud af, at han har en hemmelig identitet som superhelt og kan flyve og se gennem mure og få tiden til at gå baglæns og alt muligt. Og det er fuldstændigt awesome, men også noget mere krævende at være kæreste

Super bowl

Hjemme hos os er det ikke overraskende mest mig, der laver aftensmaden, men ind i mellem får jeg spat af det eller kommer sent hjem fra arbejde, og så er det min mand, der står for madlavningen - og han er irriterende god til det.  Sidst han stod for maden, lavede han denne fantastiske buddha bowl fra Valdemarsro (se opskriften  her ). Jeg har siden lavet  den i mange forskellige varianter, og min foreløbige favorit er denne, som er fuld af alt godt fra Mellemøsten: fra hummus og falafler til aubergine,  granatæblekerner og couscous. Hvis ikke alle i husholdingen er lige vild med alle ingredienserne (utaknemmelige skarn!), kan man servere det hele i små skåle, så alle selv kan blande deres egen bowle. Der burde være noget for de fleste her. Obs! Min mand mener, retten her er ren plagiat af den fra Valdemarsro - og jeg kan godt se i bakspejlet, at der er pænt mange lighedspunkter. Men lad det i så fald være min hyldest til den skønne buddha bowl på Valdemarsro. Okay?    Super bowl (rig

Pretty in pink / Rabarberkage med mandelflager

Hmm, jeg kan godt se, at hvis man kigger ud over de sidste indlæg, så har der sneget sig en hel del kager ind på bloggen, selvom jeg rent faktisk synes, jeg gør en indsats for, at der skal være lidt af hvert. Og her er så en kage mere... I blame corona . Og så har jeg i øvrigt heller ikke modtaget nogen klager over kage-kadencen, så mon ikke det er okay? Jeg er først som voksen blevet rabarber-fan, men synes stadig, at de syrlige stænger altså behandles rigtigt og blandes med andre gode sager for at blive fuldt ud spiselige. Men så kan de til gengæld også blive sygt lækre, f.eks. som  chutney , i en  salat eller selvfølgelig i kage . Denne her kage er helt enormt simpel og hurtigt lavet - og så smager den simpelthen så lækkert - ikke mindst med en klat creme fraiche til. Kagen er tæt på at være en pundkage, men jeg har brugt en smule mandelmel, som gør kagen ekstra saftig i midten og let karameliseret på toppen (= yum). Derudover brugte jeg havredrik i stedet for almindelig komælk, fo