2 spsk olivenolie
1 løg
1 stor tsk frisk, revet ingefær
4 gulerødder
2 stængler bladselleri
1 l. grøntsagsbouillon
2 dl røde linser
2 laurbærblade
Salt & peber
Saft af ½ citron
Desuden:
Brød, creme fraiche og saltede græskarkerner
Instruktioner:
Hak gulerødder, løg og bladselleri groft (det hele skal blendes til sidst, så det behøver ikke være pænt eller ensartet).
Varm olien i en stor gryde og kom det hakkede løg i og steg ved middel varme i et par min. Kom ingefær, gulerødder og blegselleri ved og steg videre et par min. Hæld bouillon over og bring i kog. Skru ned til suppen simrer og kom røde linser og laurbærblade i. Læg låg på og lad simre 35-40 min eller til gulerødderne er helt møre.
Tag laurbærbladene op og tag suppen af varmen. Lad den afkøle en anelse et par min. inden den blendes helt glat med en stavblender eller i en blender.
Varm suppen op igen efter den er blendet. Smag til med citronsaft, salt og peber og server meget varm med brød, creme fraiche og saltede græskarkerner.
Kommentarer
Send en kommentar