Gå videre til hovedindholdet

Tyrkisk mezze III: Fasülyeli piyazi (bønnesalat med oliven) & kabakli nohut salatasi (squash- og kikærtesalat)


 
Oooog hermed to drønlækre salater til at fuldende den tyrkiske mezze. De er meget simple og utroligt nemme at lave, men samtidig mættende og fulde af gode grøntsager, bælgfrugter og af varme middelhavskrydderier. 

 Fasülyeli piyazi (bønnesalat med oliven)
1 dåse bønner (gerne blandede bønner eller kidneybønner)
2 tomater
½ rødløg
15-20 gode grønne oliven
Saft af ½ citron
2 spsk olivenolie
1½ tsk sumak (tyrkisk krydderi, fås i velassorterede fødevarebutikker eller hos mellemøstlige købmænd)
Et lille bundt bredbladet persille

Dræn bønnerne godt og kom dem i en skål. Hak tomaterne groft. Skær løget i tynde skiver, og hak persillen fint.

Bland alle ingredienserne sammen i skålen og server. Så simpelt og så lækkert!
---------------------------------------------------------------------------------
Kabakli nohut salatasi (squash- og kikærtesalat)
2 spsk olivenolie
1 squash
1 rød peber
1 ds kikærter 
forårsløg
En lille dusk frisk dild
En lille dusk bredbladet persille
Saft fra 1 citron
Evt lidt chiliflager
Salt & peber

Instruktioner:
Skær squashen og den røde peber i tern (ca. 1x1 cm) og steg dem i lidt olivenolie i en stegepande ved middelvarme til de er bløde og lækre, 8-10 min. Krydr med salt og peber og lad køle lidt af, mens du laver resten.

Hak persillen og dilden fint.

Bland squash, rød peber, kikærter og forårsløg, og vend det med de friske krudderurter og citronsaft. Smag till og krydr evt. med lidt chiliflager.


Kommentarer

  1. Mmmm - elsker mezze! Får total flashback til den sommer, hvor jeg lavede tyrkisk mad i to måneder! Det var så skønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig - tyrkisk mad er fantastisk. Kan se du også har mange lækre tyrkiske retter på din blog - dem må jeg prøve nogen af!!

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig