Gå videre til hovedindholdet

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling



Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær.

Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt bliver forelsket i Nell, og så har vi balladen. Men bogen er ikke kun eller først og fremmest et trekants-drama. Den giver også et virkeligt interessant indblik i tidlige antropologers årelange feltarbejde hos indtil da ukendte stammer, hvilket er utroligt interessant for en nutidig antropolog (dvs. mig) at blive mindet om, fordi det er en helt anden måde at bedrive feltarbejde på end man (dvs. de fleste) gør i dag. 

Bogen er utroligt spændende og velskrevet og kan varmt anbefales, hvad enten man kan lide at læse om antropologiens spæde, spændende og til tider tvivlsomme  begyndelse eller mere er til en dramatisk og saftig kærlighedshistorie. I "Euphoria" får man nemlig begge dele. 

Broccoli-salat (4-6 pers, som tilbehør)
200 g bacon i tern
2 broccoli 
1 rødløg
80 g. tørrede tranebær
1½ dl saltede peanuts

Dressing:
2½ dl creme fraiche
2-3 spsk mayonaise
2 tsk hvidvinseddike
2 spsk sukker
Salt & peber

Start med at smide baconen på en tør pande og steg det ved middelvarme, til det er gyldent og sprødt. Rør rundt i det ind i mellem. Det tager 10-15 min.

Lav imens resten af salaten. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Skær rødløgget i små tern. Skær stokken af broccolierne og del toppen i små, mundrette "buketter".

Læg den færdige bacon på et stykke køkkenrulle og lad det køle og dryppe lidt af.

Kom broccoli, løg, peanuts, bacon og tranebær i en skål og hæld dressingen i. Vend rundt i salaten til alt er dækket af dressing. Gem evt lidt bacon, peanuts og tranebær til at pynte med.

Kommentarer

  1. Tak for boganbefalingen - den må jeg se om jeg kan få støvet op!
    Jeg mødte jo Margaret Mead og Gregory Batesons datter Mary Cathrine Bateson (selvfølgelig også socialantropolog) til en konference i Oxford i sommers, og hun var da noget af et livsstykke på trods af hendes alder. Jeg tænkte: hende vil jeg være, når jeg bliver sådan rigtigt voksen! Så kan man jo altid diskutere hendes faglige pointer, men det var en oplevelse at høre hende som keynote og efterfølgende tale med hende.
    God jul til dig Pernille - håber snart at løbe ind i dig igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor VILDT, Else. Det er jo rendyrket antrohopology loyalty! Du kan låne bogen af mig - så har vi også en undskyldning for at ses:-)

      Slet
  2. Jeg er dybt taknemmelig for den vejledning og støtte, jeg modtog i et af de sværeste øjeblikke i mit liv. Da jeg følte mig håbløs efter at have mistet min partner, blev jeg vist en vej til forsoning og helbredelse af Dr. Agba. I dag er mit forhold stærkere, fyldt med fornyet kærlighed, tillid og lykke. Jeg vil for evigt være taknemmelig for den visdom og hjælp, der gav mig den person, jeg elsker, tilbage. Kontakt denne spiritualist via e-mail på: ( peacefulhome1960@zohomail.com ) eller WhatsApp på: ( +2348104102662 )

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...