Som nævnt i forrige indlæg blev det til hele to peberkagehuse i år. Det største - som kan ses i forrige indlæg - røg nordpå til Limfjordens Hus i Glyngøre, mens det andet stadig står og pynte-hygger i vores køkken-alrum.
Jeg orkede ikke bygge et stort kagehus mere, så det jeg lavede til os selv blev ret simpelt, men jeg endte med at blive fint tilfreds med det - ikke mindst fordi det står på en træstub, jeg fik af min far, og det får det til at se ekstra julehyggeligt ud, synes jeg. Min yngste snart-ni-årige er dog ikke fan af kagehuset. Da hun så det, forløb vores samtale stort set ordret sådan her:
-"Er kagehuset færdigt?"
-"Ja"
-"... Og der skal ikke mere pynt på?"
-"Nej, jeg synes, det er fint. Sådan lidt simpelt"
-"Hvis man ikke putter mere pynt på, kan man lige så godt lade være med at lave et kagehus"
- "Nå!?"
-"Det er faktisk værre at have et kagehus uden pynt end slet ikke at have et kagehus. Det er også lamt, så lidt vi har pyntet op til jul. Når folk ser, hvor lidt vi har pyntet op, så tror de, vi slet ikke kan lide julen."
Hmm... Det er taget til efterretning, men jeg synes nu stadig, det julehygger rimelig kraftigt med et kagehus. Og så elsker jeg at bage dem.
Mine bedste råd til dej og peberkagehus-byggeri kan ses i forrige indlæg:
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/11/peberkagehus-nr-i-2019.html. Skabelonen til kagehuset her findes i den fine, fine bog A Year of Gingerbread Houses af Kristine Samuell.
Kommentarer
Send en kommentar