Man kan med fordel lave en stor portion, for de egner sig fint til at fryses ned og så lunes i ovnen, næste gang man står og skal bruge et madbrød.
Grove snurrer med hvidløg og persille (12 stk)
25 g. gær
3 dl lunkent vand
1 tsk sukker
1 tsk fint salt
1 spsk smagsneutral olie eller olivenolie
100 g grahamsmel (eller anden type groft mel)
300 g. hvedemel + ekstra til udrulning
Lidt mælk til pensling
25 g smør
2 fed hvidløg
1 dusk persille
Instruktioner:
Smuldr gæren i en stor skål, hæld vandet i, og opløs gæren heri. Kom sukker, salt, olie og mel i, og ælt dejen godt igennem. Den skal være relativt fast, så kom evt. lidt mere mel i, hvis den er meget klistret.
Lad dejen hvile under et rent klæde i ½ times tid.
Rul dejen ud til et rektangel på ca 40x30 cm, så dejen er ca ½ cm tyk.
Smelt smørret. Hak hvidløg og persillen fint og bland det i smørret. Smør hvidløgssmørret ud over dejen - brug evt en pensl. Læg halvdelen af dejen ind over den anden, så den ligger dobbelt. Skær dejen op i 12 aflange stykker og skær dem næsten over på den lange led. Sno hvert dejstykke og rul derefter den snoede dej sammen om sig selv (som en snegl) og fold enden af dejen ind under bollen. Læg snurrerne på bageplader beklædt med bagepapir.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft, mens snurrerne efterhæver i ½ times tid under et rent viskestykke.
Bag snurrerne i 12-15 min.
Er bedst lune. Kan fryses.
Jatak - sådan en fin måde at lave tilbehør til supper på :)
SvarSletDét er det nemlig! Og mange tak for din positive kommentar. Jeg er stor fan af din blog (hvor du jo også kommer jorden rundt med forskellige retter!), så det er dejligt hvis du også kan få noget ud af min blog:-)
Slet