Gå videre til hovedindholdet

Champignonsuppe med timian og marsala



Det bliver ikke ret meget mere efterårsagtigt end  champignoner og suppe, og jeg er vild med denne på én gang kraftige, rustikke og cremede suppe. Hvis man på nogen måde er til champignon, bør man helt sikkert prøve den. Hvis man ligefrem er svampesamler, kan man selvfølgelig udskifte de almindelige supermarkeds-købte champignoner med de spiselige svampe, man har samlet - dét bliver helt sikkert også godt.

Der er marsala i denne opskrift, som giver en dyb og kraftig smag, der klæder champignonerne rigtig godt. Men ligger man ikke lige inde med en gang marsala, kan man fint bruge hvidvin eller sherry - eller blot bruge lidt mere bouillon (eller fløde!), hvis man ikke ønsker alkohol i suppen. Alkoholen bliver dog kogt ud, så der er ikke mange promiller i suppen.

Trods de mange champignoner, er suppen ikke meget mættende, så skal den udgøre et aftensmåltid, bør man supplere den med lidt madbrød og også gerne en gang sprød bacon, der kan drysses over lige inden man spiser.


Champignonsuppe med timian og marsala (4 pers)
25 g smør
1 løg
2 fed hvidløg
600 g champignon, gerne de brune
1 spsk mel
½ dl marsala (eller hvidvin eller sherry). Kan udelades.
Ca 5 dl grøntsags- eller kyllingebouillon
1 tsk tørret timian
2 tsk soya. Kan udelades.
2 dl madlavningsfløde 18%
Salt & peber

Tilbehør:
Sprødstegt bacon brækket i mindre stykker
Frisk timian
Groft madbrød

Instruktioner:
Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver. Skær løget i fine tern og hak hvidløg fint.

Smelt smørret i en stor gryde, og steg først løg og hvidløg ved middelvarme til de er bløde - 4-5 minutter. Kom champignonerne i (de fylder meget til at starte med, men skrumper hurtigt). Steg dem med i 5-6 min til de er bløde og har afgivet en del væde. Strø lidt mere over (til at jævne suppen en anelse) og rør godt rundt.

Tilsæt marsala, timian, soya og bouillon. Champignonerne skal være dækkede, så hvis de ikke er det tilsættes lidt ekstra bouillon. Lad suppen simre 10-15 min.

Smag til med salt og peber. Tilsæt fløde og smag til en sidste gang.

Server med bacon, frisk timian og madbrød.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...