Gå videre til hovedindholdet

Borscht - og en anbefaling af Bydelshusets Verdensmad


I Tilst, hvor jeg bor, blev der for et par år siden bygget sådan en stor træbeklædt bygning i den modsatte ende af byen fra, hvor jeg bor. Jeg tænkte ikke så meget over det, for jeg så den kun, når jeg købte ind i Fakta og tænkte, at det nok var en klub eller et beboerhus for Langkærparken, som bygningen ligger lige foran. Og det var det også; altså et beboerhus, men det er først for ikke så længe siden, at det er gået op for mig, at selvom huset hører til Langkærparken, er det åbent som mødested for alle beboere i Tilst og kalder sig Bydelshuset. 

Bydelshuset tilbyder alle mulige forskellige aktiviteter: Fra strikkecafe og mødreklub i hverdagene til koncerter, fastelavn og Sankt Hans fest. Hver onsdag er der fællesspisning og ca. en gang om måneden er der Verdensmad, hvor Tilst-borgere fra forskellige lande laver mad fra forskellige egne - et koncept jeg selvfølgelig er svært begejstret for. Der plejer altid at være god stemning til fællesspisningen, og der er også et fint legehjørne, hvor børnene kan smutte ned, når de er færdige med at spise efter 1½ minut. Man kan også tydeligt mærke (og smage), at de forskellige kokke gør sig stor umage med retterne, og man skal som voksen kun slippe 40 kr for en gang aftensmad - det er da en rørende pris. Alt i alt kan det kun anbefales.

Sidste gang vi var til Verdensmad var der blandt andet ukrainsk borscht på menuen. Borscht er rødbedesuppe, og en ret jeg meget forbinder med det, som man i gamle dage kaldte østblokken Men selvom det er en ret, jeg tit har hørt om, har jeg aldrig fået smagt den, så det var rigtig sjovt at prøve, især på en helt almindelig mørk januar-aften. Det var også helt opmuntrende at se, at der var lidt liv i Tilst sådan en kold hverdagsaften.

Borscht er smækfyldt med grøntsager og minder på den måde meget om minestrone, men rødbederne giver den samtidig en anderledes, lidt sød smag og en fin mørkerød farve, og så smider man jo en god klat creme fraiche og et godt drys dild ovenpå. Jeg er fan!


Dagens menukort

De søde kokke

Borscht (4 pers)
1 spsk olie
1 løg, delt på midten og skåret i tynde skiver
2 fed hvidløg, finthakket
2 medium str. rødbeder, skrællet og skåret i tern
1 bagekartoffel, i tern
1 gulerod i tern
½ hoved spidskål, fintsnittet
1 ds hakkede tomater
1 l. bouillon (evt. 1 l. vand og 1 bouillonterning)
Salt & peber

Tilbehør:
Creme fraiche
Dild
Evt et godt brød

Varm olien i en stor gryde og tilsæt løg, hvidløg, rødbede, kartoffel og gulerod. Steg et par minutter ved middel varme og rør om ind imellem. Tilsæt boullion og skru op for varmen til suppen koger. Skru ned, læg låg på og lad simre i 15 min. Tilsæt kål og hakket tomat. Læg låg på igen og kog igen 10-15 min. Smag om grøntsagerne er mørre - hvis ikke, simrer suppen videre et par minutter mere. Smag til med salt og peber og server med en stor klat creme fraiche, frisk dild og et godt brød.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)