Gå videre til hovedindholdet

Borscht - og en anbefaling af Bydelshusets Verdensmad


I Tilst, hvor jeg bor, blev der for et par år siden bygget sådan en stor træbeklædt bygning i den modsatte ende af byen fra, hvor jeg bor. Jeg tænkte ikke så meget over det, for jeg så den kun, når jeg købte ind i Fakta og tænkte, at det nok var en klub eller et beboerhus for Langkærparken, som bygningen ligger lige foran. Og det var det også; altså et beboerhus, men det er først for ikke så længe siden, at det er gået op for mig, at selvom huset hører til Langkærparken, er det åbent som mødested for alle beboere i Tilst og kalder sig Bydelshuset. 

Bydelshuset tilbyder alle mulige forskellige aktiviteter: Fra strikkecafe og mødreklub i hverdagene til koncerter, fastelavn og Sankt Hans fest. Hver onsdag er der fællesspisning og ca. en gang om måneden er der Verdensmad, hvor Tilst-borgere fra forskellige lande laver mad fra forskellige egne - et koncept jeg selvfølgelig er svært begejstret for. Der plejer altid at være god stemning til fællesspisningen, og der er også et fint legehjørne, hvor børnene kan smutte ned, når de er færdige med at spise efter 1½ minut. Man kan også tydeligt mærke (og smage), at de forskellige kokke gør sig stor umage med retterne, og man skal som voksen kun slippe 40 kr for en gang aftensmad - det er da en rørende pris. Alt i alt kan det kun anbefales.

Sidste gang vi var til Verdensmad var der blandt andet ukrainsk borscht på menuen. Borscht er rødbedesuppe, og en ret jeg meget forbinder med det, som man i gamle dage kaldte østblokken Men selvom det er en ret, jeg tit har hørt om, har jeg aldrig fået smagt den, så det var rigtig sjovt at prøve, især på en helt almindelig mørk januar-aften. Det var også helt opmuntrende at se, at der var lidt liv i Tilst sådan en kold hverdagsaften.

Borscht er smækfyldt med grøntsager og minder på den måde meget om minestrone, men rødbederne giver den samtidig en anderledes, lidt sød smag og en fin mørkerød farve, og så smider man jo en god klat creme fraiche og et godt drys dild ovenpå. Jeg er fan!


Dagens menukort

De søde kokke

Borscht (4 pers)
1 spsk olie
1 løg, delt på midten og skåret i tynde skiver
2 fed hvidløg, finthakket
2 medium str. rødbeder, skrællet og skåret i tern
1 bagekartoffel, i tern
1 gulerod i tern
½ hoved spidskål, fintsnittet
1 ds hakkede tomater
1 l. bouillon (evt. 1 l. vand og 1 bouillonterning)
Salt & peber

Tilbehør:
Creme fraiche
Dild
Evt et godt brød

Varm olien i en stor gryde og tilsæt løg, hvidløg, rødbede, kartoffel og gulerod. Steg et par minutter ved middel varme og rør om ind imellem. Tilsæt boullion og skru op for varmen til suppen koger. Skru ned, læg låg på og lad simre i 15 min. Tilsæt kål og hakket tomat. Læg låg på igen og kog igen 10-15 min. Smag om grøntsagerne er mørre - hvis ikke, simrer suppen videre et par minutter mere. Smag til med salt og peber og server med en stor klat creme fraiche, frisk dild og et godt brød.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...