Gå videre til hovedindholdet

Kartoffel-brydebrød - og vinterferie i Skallerup Klit


Åh vinterferie! Hvilken helt igennem vidunderlig opfindelse!

I år havde min søde svigermor inviteret os en tur til Skallerup Klit (som nu går under navnet Skallerup Seaside Resort, og selvom jeg godt forstår at vi står med begge fødder solidt plantet i glabaliseringen (og kapitalismen), og at lokale stednavne derfor har trange kår, synes jeg der går virkelig meget charme tabt, når disse navne bliver lavet om til let-omsættelige, internationale navne).


Hvorom alting er: Skallerup er et skønt, skønt sted - selv i harske minus grader. Stedet ligger utroligt smukt lige op og ned af Vesterhavet, som jeg for første gang nogen sinde oplevede være helt spejlblankt. Og så er der et hav (!) af aktiviteter. Børnene var selvfølgelig begejstrede for det store vandland, der var delt op i flere afdelinger, så både store, små og helt små kunne få deres vandlyst styret. Derudover var vi en tur ude på den meget fine og veldrevne dyregård, hvor der var mulighed for at komme helt tæt på geder, grise, heste, køer, kaniner og marsvin. Vores to piger brugte længst tid på at sidde inde hos kaninerne og ae og ae og ae. Der var også mulighed for at komme ud at ride, men det må blive næste gang - det var simpelthen for koldt.

Derudover var der et stort legeland, som børnene drønede rundt i, og masser af aktiviteter i området, der hedder Team Aktiv. Vi nåede bl.a. at lave lip gloss, sæbe og bolscher og at bage hindbærsnitter.

Vi havde lejet et D4 spahus, som var nyt og fint og pladsmæssigt med sine 69 m2 også fint kunne rumme os 5 mennesker. Om sommeren, hvor man også ville kunne bruge ude-arealet, ville det bare være endnu bedre Min svigermor, der var så flink at lade min mand og jeg få det store soveværesle og selv sov på en sovesofa, kunne muligvis godt have ønsket sig sit eget værelse - især hvis vi skulle have været der mere end de to overnatninger vi var der... 

Det eneste, der lod lidt tilbage at ønske, var den mad vi købte den sidste aften, vi var der. Min mand og svigermor havde bestilt dagens take-away-ret i restauranten, mens pigerne og jeg havde bestilt pizza. Og det var slet ikke fordi det var uspiseligt, men videre spændende var det godt nok heller ikke.

Vi skal helt klart til Skallerup en anden gang. Og gerne i endnu flere dage, så der også bliver tid til at slappe bare en smule af mellem de mange aktiviteter!


Solopgang i Skallerup

Hindbærsnitter bagt i Team Aktivs køkken

Køer i sneen på Dyregården

Opskriften på dette kartoffelbrød har jeg fra min dejlige veninde Katrine (som gennem tiden har delt mange gode opskrifter med mig). Det er et genialt madbrød at bage, hvis man har nogle kogte kartofler til overs. Derudover er det hurtigt at lave, fordi det kun skal hæve én gang, og endelig smager det fantastisk med en knasende skorpe og en lækker og blød krumme.



Kartoffelbrød (1 stort brød)
200-250 g kogte kartofler
25 g gær
4 dl lunkent vand
250 g durummel
Ca. 350 g hvedemel
2 tsk groft salt + ekstra til at drysse med
Lidt god olivenolie
Evt 1 tsk oregano


Gæren røres ud i det lunkne vand. Kartoflerne moses fint og blandes i (hvis du gerne vil have et lidt grovere brød med kartoffelstykker i, moser du selvfølgelig bare kartoflerne knap så fint). Durummel, salt og et skvæt olivenolie (ca. 2 spsk) røres i. Hvedemelet blandes i lidt ad gangen indtil dejen klistret, men fast. Dejen æltes igennem, til den er glat og smidig. Tryk dejen ud i en smurt bradepande på ca. 20x30 cm, og lad den hæve under et rent klæde i 1 time.

Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Inddel brødet i kvadrater med en skarp kniv og pensl med lidt olivenolie. Jeg er en saltgris, så jeg drysser også med lidt groft salt. Man kan også drysse med lidt tørret oregano eller andre krydderier. 

Bages ca. 25 min. Afkøler lidt i formen, før den tages ud. Kan fryses.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...