Gå videre til hovedindholdet

Chilaquiles


I morgen, d. 2. november, er det De dødes dag, så tillad mig lige at slå et allersidste slag (i denne omgang) for De dødes dag frem for den der frygtelige Halloween-ting, som vi åbenbart er blevet enige om at indføre i Danmark (måske er det mest børnene og detailhandlen, der er blevet enige?). 

Den mad, der typisk knytter sig til Halloween, er bare så utiltalende, synes jeg. Jo jo, det er da sjovt nok fundet på med mumie-hotdogs, øjensuppe, edderkoppe-pizza og brød i form af afskårne fingre, men det ser altså bare ikke appetitligt ud, og det bliver et pænt nej tak herfra. Men mexikansk mad? Og (næsten) mexikanske nachos til aftensmad? Si si, es possible, mi amigo! Retten hedder chilaquiles og er - så vidt jeg har forstået - en slags mexikansk biksemad eller restemad, hvor man bruger gamle/tiloversblevne tortillaer og salsa som base for retten, hvorpå man kan variere toppingen med alt hvad hjertet begærer - eller hvad man lige har i køleren. Så på under 30 minutter og med meget få midler, kan man lave sig en mega-lækker, sprød, mexikansk aftensmad, der er fuld af knas og smag. Det er da langt bedre end græskar-bræk og hjerne-kage, ikke? ¡Si, y muchas gracias!
Chilaquiles (2 pers.) 
2 store tortillaer (majs eller hvede)
4 spsk majsolie eller anden smagsneutral olie
Salt
1 glas god salsa
(Hvis jeg havde tænkt mig lidt om, havde jeg også puttet black beans i her)

Forslag til tilbehør:
Avocado i skiver
Små tomater i halve
Lidt finthakket rødløg
Små syltede chilier
1 lille ds majs
Lidt creme fraiche, lidt cotija ost (hvis man kan få fat i det) eller feta ost
Frisk koriander eller bredbladet persille
Lime i både

Varm ovnen op til 180 grader varmluft, mens du laver retten.

Tortillaerne skæres i mindre, mundrette stykker. Varm olien op i en ovnfast pande og kom tortillaerne heri og steg dem sprøde. Drys med lidt salt og tag tortillaerne af panden og lad dem dryppe lidt af på et stykke køkkenrulle.

Byg nu retten op lidt som en lasagne i stegepanden (eller i et ovnfast fad): Først et lag tortillachips og så lidt salsa. Fortsæt til der ikke er flere tortillachips tilbage.

Kom panden eller fadet i ovnen og bag i 15 min.

Tag panden ud af ovnen og garnér med forskellige toppings - eller server dem ved siden af, så man selv kan komme det på man ønsker.

Hvis du gerne vil have sprøde tortillachips, serveres retten med det samme. Kan du bedre lide dem lidt bløde, venter du bare 10-15 minutter, inden retten serveres.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...