Gå videre til hovedindholdet

Pretzel-krans /-brydebrød



I det tidlige efterår var jeg et par dage i Basel på konference med mit arbejde, og der fik vi den første aften - blandt meget andet godt - de lækreste pretzels med sennep. Sej krumme, groft salt (!) og masser af smag fra den mørke skorpe - yum, yum, yum! Så siden da har jeg haft lyst til at bage pretzels hjemme. 

Jeg har tidligere lagt en pretzel-opskrift ud her på bloggen (https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/04/pretzels.html), men denne opskrift er meget hurtigere pga. en kortere hævetid og en hel del nemmere, fordi dejen ikke skal rulles til pretzels, men bare til boller. Og disse smager helt ærligt fuldstændigt lige så godt som de andre. De er gode med sennep, men er også rigtig gode som tilbehør til suppe.

Mit bedste tip: Husk at drysse med groft salt. Bare en lille smule. Det giver lige bollerne lidt ekstra.
Pretzel-krans/ brydebrød (24 stk.)
3½ dl fingervarmt vand
25 g gær
1 spsk sukker
Ca. 500 g mel + ekstra til udrulning
50 g smør
1½ tsk salt
Ca 2 l. vand
50 g. natron
Groft salt

Opløs gæren ud i det håndvarme vand. Smelt smørret og kom smør, sukker og mel i en røreskål og rør på røremaskine/ælt i ca 10 min. til dejen har samlet sig og er blevet elastisk og glat. Tilsæt evt lidt mere mel, hvis dejen er for våd.

Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og lad hæve 1 time.

Slå dejen ned på et meldækket bord, og del den i 24 dele, der rulles til boller. Lad hæve under et fugtigt viskestykke ½ times tid.

Varm ovnen op til 200 grader varmluft.


Varm vandet op til kogepunktet i en mellemstor gryde. Vandet skal simre, ikke bulderkoge. Kom lidt ad gangen og meget forsigtigt natronen i - vandet koger op, når natronen kommes i. Nu skal bollerne et par stykker ad gangen en tur ned i vandbadet. Brug en hulske til at lægge dem i og tage dem op. Vend hver bolle efter 10 sekunder, så begge sider af den har været i vandet. De skal være i 20-30 sekunder i alt. Lad bollerne dryppe lidt af på hulskeen, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og drysses med lidt (eller meget) groft havsalt (jeg har brugt alm. groft salt samt sort salt). Læg dem enten i en cirkel til en krans eller tæt sammen til brydebrød. Skær eller klip evt. lille snit i bollerne.

Bag dem 15-20 minutter midt i ovnen. De skal blive ret mørke. Lad bollerne køle af på en bagerist. Kan fint fryses og lunes igen senere.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...