Gå videre til hovedindholdet

Pasta alla Norma / Siciliansk pasta i tomatsauce med aubergine



Man kan aldrig - aldrig! - have nok nemme pastaretter i madrepertoiret, og hvis man, som jeg, er pjattet med aubergine er denne lige i øjet. Det er på samme tid en utroligt simpel, men meget satisfying (som mine døtre ville sige) vegetarisk ret, som hører til i kategorien comfort food. 

I den klassiske version steges auberginen i rigelige mængder olie, og det er jeg bestemt ikke modstander af, men jeg synes faktisk, auberginen bliver lige så god af at blive bagt i ovnen med bare en smule olie, salt og peber, og trods den korte ingrediensliste er retten fuld af smag. Og et glas god rødvin klæder retten utroligt godt.

Buon appetito - og gid jeg snart skulle til Italien!


Pasta alla Norma (2 pers)
1 aubergine
2 + 1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 ds passata (eller hakket tomat)
1 tsk tørret oregano
1 nip chili
Evt. 1 tsk sukker
Salt & peber
250 g pasta
2 spsk kapers (kan udelades)

Til servering:
Parmesan
Frisk basilikum

Instruktioner:
Varm ovnen op til 185 grader varmluft.

Skær imens auberginen i tern på ca. 1x1 cm. Kom ternene i en skål og vend i 2 spsk olivenolie. Fordel ternene i ét lag på en bageplade med bagepapir og drys med en smule salt og peber. Bag midt i ovnen i ca. 40 min, til aubergineternene er helt gennembagte og lækre. 

Imens auberginerne er i ovnen laves saucen. Skær løg i små tern og pres hvidløget. Varm 1 spsk. olivenolie op i en pande og steg løg og hvidløg ved middel varme til de er bløde og gennemsigtige. Kom passata'en (eller de hakkede tomater) i sammen med oregano og chili, og lad simre til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber og en smulle sukker, hvis saucen skulle være lidt bitter.

Kog pastaen al dente i en gryde med rigeligt vand. Dræn godt og vend i saucen sammen med aubergineternene og evt. lidt kapers. Varm godt igennem et minuts tid og server straks med rigeligt med parmesan og frisk basilikum (og et glas rødvin!).


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...