Gå videre til hovedindholdet

Pasta alla Norma / Siciliansk pasta i tomatsauce med aubergine



Man kan aldrig - aldrig! - have nok nemme pastaretter i madrepertoiret, og hvis man, som jeg, er pjattet med aubergine er denne lige i øjet. Det er på samme tid en utroligt simpel, men meget satisfying (som mine døtre ville sige) vegetarisk ret, som hører til i kategorien comfort food. 

I den klassiske version steges auberginen i rigelige mængder olie, og det er jeg bestemt ikke modstander af, men jeg synes faktisk, auberginen bliver lige så god af at blive bagt i ovnen med bare en smule olie, salt og peber, og trods den korte ingrediensliste er retten fuld af smag. Og et glas god rødvin klæder retten utroligt godt.

Buon appetito - og gid jeg snart skulle til Italien!


Pasta alla Norma (2 pers)
1 aubergine
2 + 1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
1 ds passata (eller hakket tomat)
1 tsk tørret oregano
1 nip chili
Evt. 1 tsk sukker
Salt & peber
250 g pasta
2 spsk kapers (kan udelades)

Til servering:
Parmesan
Frisk basilikum

Instruktioner:
Varm ovnen op til 185 grader varmluft.

Skær imens auberginen i tern på ca. 1x1 cm. Kom ternene i en skål og vend i 2 spsk olivenolie. Fordel ternene i ét lag på en bageplade med bagepapir og drys med en smule salt og peber. Bag midt i ovnen i ca. 40 min, til aubergineternene er helt gennembagte og lækre. 

Imens auberginerne er i ovnen laves saucen. Skær løg i små tern og pres hvidløget. Varm 1 spsk. olivenolie op i en pande og steg løg og hvidløg ved middel varme til de er bløde og gennemsigtige. Kom passata'en (eller de hakkede tomater) i sammen med oregano og chili, og lad simre til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber og en smulle sukker, hvis saucen skulle være lidt bitter.

Kog pastaen al dente i en gryde med rigeligt vand. Dræn godt og vend i saucen sammen med aubergineternene og evt. lidt kapers. Varm godt igennem et minuts tid og server straks med rigeligt med parmesan og frisk basilikum (og et glas rødvin!).


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)