Gå videre til hovedindholdet

Jordbær-carpaccio


Er det en forret? Er det en dessert? Eller er det tilbehør til grillmaden?

Det bestemmer du helt selv med denne alsidige, fine, super- sommerlige for slet ikke at tale om nemme og delikate ret, som jeg har døbt jordbær-carpaccio. Jordbær bruges typisk i søde retter, som kage eller dessert, men smager også vildt godt i det salte køkken - ikke mindst sammen med basilikum og sort peber. Det lyder mærkeligt, men det ér altså et hit.

Jeg er kæmpe fan af jordbær, og jeg er kæmpe fan af sommerretter, der ikke kræver masser af tid eller cooking skills at lave, og denne ret bonner ud på begge parametre. Og mens jeg synes, at 2021 virker til at blive et dårligt ærte-år (dem jeg har fået har været noget kedelige og tørre), så synes jeg det ser anderledes positivt ud med jordbærrene. Så det er ikke umuligt, at der kommer flere jordbær-retter her på bloggen. 



Jordbær-carpaccio med basilikumolie og pinjekerner
1 bakke jordbær
En god håndfuld friske basilikumblade
3-4 spsk god olivenolie
½ dl pinjekerner
Lidt cremet gedeost (kan udelades)
Friskkværnet sort peber

Instruktioner:
Jamen, det er så nemt. 

Skyl jordbærrene (de må gerne have stuetemperatur og ikke være helt køleskabskolde) og skær toppen af. Skær dem i tynde skiver og arranger på en tallerken eller et lille fad.

Rist pinjekerne 3-4 min på en tør, middelvarm pande til de tager lidt farve. Ryst panden lidt ind i mellem og vogt over dem som en høg, for de brænder hurtigt på. Lad dem afkøle.

Blend basilikumbladene sammen med olien.

Smuldr lidt gedeost over bærrene, drys med pinjekerner og dryp basilikumolien over. Slut af med et par vrid med en peberkværn over hele herligheden. 

That's it! Velbekomme og glædelig sommer!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...