Gå videre til hovedindholdet

Chopped salad med perlespelt



Jeg er totalt januar-ramt. De mange dage i træk, hvor man ikke ser skyggen af solen (get it?), gør mig fuldstændig energiforladt. Det smukke solskin i dag hjælper dog straks på humøret, og det samme gør en omgang salat med finthakkede grøntsager, der føles som en skålfuld solskin med energi og masser af vitaminer.

Chopped salad er en amarikansk salat, der består af helt almindelige ingredienser som tomat og agurk, der bare smager bedre, fordi de er hakket i fine tern og blandet sammen med en simpel, men lækker dressing. Jeg har tilføjet lidt perlespelt her, så salaten kan fungere som en lidt mere mættende frokost eller let aftensmad. Men spelten kan sagtens udelades og salaten serveres som tilbehør til aftensmaden.
Chopped salad med perlespelt (2 pers)
2 dl perlespelt
4-5 salatblade
1 lille ds majs
1 rød peber
½ agurk
2 tomater
1 lille rødløg
1 stor gulerod
1-2 stilke blegselleri
Lidt fetaost

Dressing
3 spsk olivenolie
1½ spsk hvidvinseddike
1 tsk sød sennep
Lidt finthakket persille (kan udelades)
Salt og peber

Instruktioner:
Kog perlespelten efter instruktionerne på pakken (typisk 2 dl spelt til 4 dl kogende saltet vand i ca 15 min, til de er mørre) og lad køle af til rumtemperatur.

Skær salatblade, rød peber, blegselleri, tomat, agurk, gulerod og rødløg i meget små tern og bland det hele i en skål sammen med den kogte perlespelt og drænede majs. Pisk alle ingredienserne til dressingen grundigt sammen, smag til og hæld over salaten. Bland godt. Drys med lidt fetaost.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...