Gå videre til hovedindholdet

Klassisk osso buco med gremolata og kartoffelmos med olivenolie



(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/).

Osso buco er en klassisk italiensk simreret, der står og passer sig selv i gryden, når først alle ingredienserne er proppet i gryden. Det er en ret, der er lidt tidskrævende ift forberedelserne, fordi kødet skal brunes, og der er en del grøntsager, der skal hakkes, men den er til gengæld meget nem at gå til, og man belønnes med virkelig god smag og utroligt mørt (omend lidt ukurant) kød. Osso buco smager endnu bedre dagen efter den er lavet, så det kan betale sig at lave en stor portion. 

Osso bucco serveres traditionelt med risotto, men her har jeg valgt at lave kartoffelmos med olivenolie. Det siger sig selv at man skal bruge en velsmagende olivenolie, og så skal man ikke være nærig med salten. Gremolata'en er også et must, da den lige giver den lidt tunge kødret et frisk og krydret pift. En skøn ret til mørke januar-dage.

Klassisk osso buco med gremolata og kartoffelmos med olivenolie (4 pers)
Osso buco:
4-6 stykker osso buco / kalveskank
2 dl mel
1 tsk fint salt
1 spsk smør og 1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
3 stilke blegselleri
3 gulerødder
1 spsk smør og 1 spsk olivenolie
3 dl hvidvin
2 ds flåede tomater
2 spsk tomatpure
Ca 3 dl oksebouillon
1 tsk tørret timian
1-2 tsk rosmarin eller en frisk rosmarinkvist
2 laurbærblade

Gremolata:
1 lille bundt persille
1 fed hvidløg
Skal af ½ usprøjtet citron
Salt

Kartoffelmos med olivenolie:
1 kg kartofler
½ dl god olivenolie
Evt lidt mælk
Salt

Instruktioner
Osso buco:
Bland mel og salt i en tallerken. Dup kødstykkerne tørre med lidt køkkenrulle, lav et par snit i kanten (så kødet ikke krøller sammen, når det bliver varmet op), og vend dem forsigtigt i melet. Opvarm smør og olivenolie i en pande og brun kødstykkerne på begge sider - evt ad flere omgange. Læg dem herefter på en ren tallerken og stil til side.

Hak hvidløg og løg og skær gulerod og blegselleri i mindre tern. Varm olie og smør op i en stor gryde. Kom først hvidløg og løg i og sauter et par minutter. Kom blegselleri og gulerødder i og lad stege med et par minutter. 

Kom hvidvin, hakkede tomater, tomatpure og bouillon i. Rør rundt og kom kødstykkerne i, så de er dækkede, men ikke rammer bunden hvor den kan brænde på. Hæld evt mere bouillon ved, hvis kødet ikke er helt dækket. 

Lad herefter retten simre under låg ved lav varme i 2-3 timer til kødet er mørt. Rør evt forsigtigt rundt i gryden et par gange undervejs.
Kartoffelmos:
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem meget mørre i saltet vand, ca. 20 min. Gem et par deciliter af kogevandet og hæld resten af vandet ud. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller et piskeris. Kom olivenolie i og smag til med salt. Kom lidt af kogevandet i mosen, hvis den er for fast.

Gremolata
Hak persille og hvidløg fint og bland med fintrevet citronskal og et lille drys salt. 

Server osso buco og kartoffelmos med gremolataen ved siden af som frisk drys.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...