Gå videre til hovedindholdet

Klassisk osso buco med gremolata og kartoffelmos med olivenolie



(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/).

Osso buco er en klassisk italiensk simreret, der står og passer sig selv i gryden, når først alle ingredienserne er proppet i gryden. Det er en ret, der er lidt tidskrævende ift forberedelserne, fordi kødet skal brunes, og der er en del grøntsager, der skal hakkes, men den er til gengæld meget nem at gå til, og man belønnes med virkelig god smag og utroligt mørt (omend lidt ukurant) kød. Osso buco smager endnu bedre dagen efter den er lavet, så det kan betale sig at lave en stor portion. 

Osso bucco serveres traditionelt med risotto, men her har jeg valgt at lave kartoffelmos med olivenolie. Det siger sig selv at man skal bruge en velsmagende olivenolie, og så skal man ikke være nærig med salten. Gremolata'en er også et must, da den lige giver den lidt tunge kødret et frisk og krydret pift. En skøn ret til mørke januar-dage.

Klassisk osso buco med gremolata og kartoffelmos med olivenolie (4 pers)
Osso buco:
4-6 stykker osso buco / kalveskank
2 dl mel
1 tsk fint salt
1 spsk smør og 1 spsk olivenolie
1 løg
2 fed hvidløg
3 stilke blegselleri
3 gulerødder
1 spsk smør og 1 spsk olivenolie
3 dl hvidvin
2 ds flåede tomater
2 spsk tomatpure
Ca 3 dl oksebouillon
1 tsk tørret timian
1-2 tsk rosmarin eller en frisk rosmarinkvist
2 laurbærblade

Gremolata:
1 lille bundt persille
1 fed hvidløg
Skal af ½ usprøjtet citron
Salt

Kartoffelmos med olivenolie:
1 kg kartofler
½ dl god olivenolie
Evt lidt mælk
Salt

Instruktioner
Osso buco:
Bland mel og salt i en tallerken. Dup kødstykkerne tørre med lidt køkkenrulle, lav et par snit i kanten (så kødet ikke krøller sammen, når det bliver varmet op), og vend dem forsigtigt i melet. Opvarm smør og olivenolie i en pande og brun kødstykkerne på begge sider - evt ad flere omgange. Læg dem herefter på en ren tallerken og stil til side.

Hak hvidløg og løg og skær gulerod og blegselleri i mindre tern. Varm olie og smør op i en stor gryde. Kom først hvidløg og løg i og sauter et par minutter. Kom blegselleri og gulerødder i og lad stege med et par minutter. 

Kom hvidvin, hakkede tomater, tomatpure og bouillon i. Rør rundt og kom kødstykkerne i, så de er dækkede, men ikke rammer bunden hvor den kan brænde på. Hæld evt mere bouillon ved, hvis kødet ikke er helt dækket. 

Lad herefter retten simre under låg ved lav varme i 2-3 timer til kødet er mørt. Rør evt forsigtigt rundt i gryden et par gange undervejs.
Kartoffelmos:
Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem meget mørre i saltet vand, ca. 20 min. Gem et par deciliter af kogevandet og hæld resten af vandet ud. Mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller et piskeris. Kom olivenolie i og smag til med salt. Kom lidt af kogevandet i mosen, hvis den er for fast.

Gremolata
Hak persille og hvidløg fint og bland med fintrevet citronskal og et lille drys salt. 

Server osso buco og kartoffelmos med gremolataen ved siden af som frisk drys.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)