Gå videre til hovedindholdet

Chocolate chip cookie dough

 

Nu vil nogen nok mene, at det er en lille smule ulækkert. Eller i hvert fald meget dekadent og amerikansk. Men hvis du er sådan én, der godt kan lide at spise de sidste kagedejsrester af skålen, så er det her opskriften for dig.

Mine piger har de sidste fredage bedt om at få cookie dough i stedet for almindeligt fredagsslik, så jeg har fundet frem til denne her opskrift uden æg (fordi æg er måske okay nu, men vi er altså nogen, der er vokset op i salmonellaens skygge), som dels smager som the real deal og som dels kan holde sig på køl et par dage, hvis man trods alt ikke er i stand til at spise det hele på én gang. 

Hvis det skal være fancy, kan man rulle dejen til kugler, som dyppes i smeltet chokolade - og vupti, har man de lækreste, nemmeste små fyldte chokolader.
 

Chocolate chip cookie dough (2...nej, 1 prs)
50 g blødt smør

25 g sukker

50 g farin

½ tsk vanillesukker

1 nip fint salt

1 spsk mælk

75 g mel

50 g mørk chokolade (eller den chokolade du foretrækker


Instruktioner

Bland det bløde smør grundigt med sukker, farin, vanillesukker og salt. Når det er helt blandet, røres mælken i. Kom melet i (man tror det er for meget, men det er lige tilpas) og bland til det er helt inkorporeret.

Hak chokoladen groft og bland den i.

Spis straks eller opbevar på køl. Kan holde sig et par dage på køl.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...