Gå videre til hovedindholdet

Yorkshire pudding-hapsere med roastbeef og peberrodscreme

 


Det bliver ikke meget mere britisk end yorkshire pudding, som laves af mel, æg og smør, som puffer op i ovnen til store gyldsne og luftige omelet-agtige brød.

De spises traditionelt som en del af et (meget) større måltid, f.eks. en Sunday roast med steg, kartofler, grønne ærter og brun sauce, men kan også bruges, som jeg har gjort her, som små hapsere.

Og (dybt suk) jeg ved godt, at tiden ikke rigtigt er til små hapsere og appetitvækkere, fordi vi ikke må invitere nogen over at spise dem sammen med. Men måske har man brug for at peppe sin søndagsmenu lidt op, eller man skal have sig en snack, mens man ser superbowl, eller hvad ved jeg. På billederne serverer jeg små puddings med roastbeef og peberrodscreme, der river bare en anelse i næsen, men fyldet kan også varieres; f.eks. er de også lækre med flødeost og laks eller kylling og asparges.

Have a nice Sunday, folks!




Yorkshire pudding-hapsere (ca. 12 små eller 6 store)

Ca ½ dl smagsneutral olie, som tåler høj varme, f.eks. rapsolie

40 g mel

½ tsk fint salt 

1 æg

1 dl mælk

Desuden:

6 tsk peberrodscreme eller lidt friskrevet peberrod

6 tsk creme fraiche

Salt og peber

6 skiver roastbeef

Lidt frisk brøndkarse eller persille

Instruktioner:

Varm ovnen op til 200 grader varmluft.

Kom lidt smagsneutral olie i hullerne i en muffinform med enten almindelige eller små huller, og stil den ind i den varme ovn, så olien kan varme op.

Bland mel og salt i en skål. Kom æg og mælk i, og pisk stille og roligt æg og mel til en glat masse uden klumper (altså ikke piske som en gal, men bare stille og roligt). Konsistensen bliver hen ad pandekagedej. 

Tag den varme muffinform ud af ovnen, og fordel dejen i formens huller. Put ikke alt for meget dej i hvert hul - kun til ½ cm under kanten - for de puffer meget op. Stil forsigtigt den fulde muffinform tilbage i ovnen. Bager du store yorkshire puddings, skal de bages ca. 20-25 min; de små ca. 15 min. Åbn endelig ikke ovnen, før de er (så godt som) færdige, da de så vil falde sammen (og lad være med at kigge til dem inde i ovnen før efter 10 min, for inden da, vil man bare tænke, at det er gået helt galt, og at man er i færd med lave små kanonkugler i oliebad. Men fat mod - lige pludselig puffer de!). Tag dem ud, når de er fint hævede og gyldne. Tag dem ud af formen, og lad dem afkøle på en rist.

Til fyldes blandes lidt peberrodscreme eller peberrod med creme fraiche. Smag til med salt og peber. Skær roast beef'en i mindre skiver. Kom lidt peberrodscreme og roastbeef i hver yorkshire pudding umiddelbart inden servering. Drys med lidt brødkarse eller persille og et vrid friskkværnet peber.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...