Gnamakoudji / Ingefær-lemonade fra Elfenbenskysten

Jeg er godt klar over, at denne her drikkevare, som jeg serverer i dag, rimer mere på sol og sommer end på sne og februar-kulde. Det drejer sig nemlig om en iskold ingefærlemonade fra Elfenbenskysten. Men undskyld, men er det ikke lige præcis det vi har brug for? Drikken er skøn og læskende, og smager skønt af citron og ingefær, der river en lille smule i næsen og vist nok skulle være godt for alt fra ømme muskler til immunforsvaret. Men allermest gør bare det at sige ordet Elfenbenskysten - eller endnu bedre Côte d'Ivoire - mig faktisk lidt glad (selvom landet ikke har den mest muntre historie). Og selvom jeg ikke har prøvet, er jeg ret sikker på at drikken her ikke bliver forringet af et skævt vodka.

Gnamakoudji / Ingefær-lemonade fra Elfenbenskysten (ca. 1½ l.)

1 l. koldt vand

250 frisk ingefær

150 g sukker

1 stor citron

Instruktioner:

Skræl ingefæren og skær/hak den i små stykker. Skær skrællen af citronen og skær den i skiver.

Hæld vandet i en gryde og lad det koge op. Skru ned, kom sukkeret i, og lad det simre et minuts tid til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og tilsæt ingefæren og citronen.

Læg låg på gryden og lad blandingen stå og trække 1-2 timer - jo længere den står, jo stærkere smager den selvfølgelig.

Hæld herefter drikken gennem en si, og hæld den over i en helt ren beholder.

Drikken smager bedst iskold, så opbevar den på køl og drik den med et par isterninger. Pynt evt. med en skive citron.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog