Gå videre til hovedindholdet

Grøn frokostsalat a la Sif



 
På en smuk solskinssøndag tidligere i maj var jeg til en-dags fotoworkshop hos den dygtige Sif Orellana (hende med Krudtugler & kanelsnegle, Spilopper & stanglakrids, Sunde slikmunde og mange andre labre koge- og inspirationsbøger). Og det var sådan en god dag med masser af inspiration, tips og tricks til at tage bedre madbilleder krydret med gode grin og anekdoter i smukke omgivelser. Men allerbedst af alt lærte jeg mit trofaste kamera meget bedre at kende. Selvom jeg købte et spejlreflekskamera for tre år siden, har jeg altid taget billeder på automode, men den tingest kan jo ting, jeg aldrig har fattet. Det er nærmest ligesom at have haft en kæreste i tre år, og man føler, at man egentlig kender hinanden ret godt, og det går da helt okay, og så lige pludselig finder man ud af, at han har en hemmelig identitet som superhelt og kan flyve og se gennem mure og få tiden til at gå baglæns og alt muligt. Og det er fuldstændigt awesome, men også noget mere krævende at være kæreste med en superhelt end med en almindelig menneskemand.

Så fremover jeg vil virkelig prøve at tage billeder på manuel mode frem for på automode som hidtil - så se evt. frem til madbilleder af svingende kvalitet til jeg er blevet lidt mere fortrolig med ISO, blænde og lukkertid og alt det jeg endnu ikke engang ved, at jeg ikke ved om at tage billeder med mit superheltekamera.

Ud over det faglige indhold i workshoppen var der den lækreste forplejning med lune, hjemmebagte surdejsboller, ost, frugt, kaffe, saft og hvad ved jeg til morgenmad. Og til frokost stod den så på den lækreste, mættende salat med masser af grønne, sunde herligheder og et godt glas rosé. 

Frokostsalaten har jeg prøvet at gøre efter - dog med enkelte ændringer - i opskriften herunder, som en slags hyldest til en dejlig og lærerig dag.

Sif holder løbende workshops - se mere på hendes smukke hjemmeside her. (Og jeg er ikke blevet betalt for de rosende ord - de er ganske frivillige:-)).



Frokostsalat a la Sif (2 pers)

3-4 håndfulde blandet grøn salat

1 perfekt moden avocado

½ agurk

½ pakke halloumi

1 dl ærter (gerne friskbælgede, men optøede fra frost duer bestemt også)

12-15 lækre grønne oliven

2 dl kogt rød/hvid/blandet quinoa, afkølet

Dressing:

2 spsk god jomfru olivenolie

1 spsk eddike

1 tsk sød (eller stærk) sennep

Salt og peber

Drys:

Saltede græskarkerner

Hampefrø

Spiselige blomster, her skovsyre

Instruktioner

Kog quinoaen efter anvisningerne på pakken og lad den afkøle.

Skær halloumien i skiver og steg den på begge sider på en tør, varm pande til den har taget lidt farve og er sprød og lækker.

Fordel salaten i to skåle. Skær avocadoen og agurken i mindre stykker, og fordel dem samt de øvrige ingredienser over salaten. 

Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Fordel over salaten eller server on the side. Drys til sidst med græskarkerner og hampefrø. Pynt evt. med lidt spiselige blomster.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)