Alverdens mad

Der er rigtig mange gode grunde til at spise mindre kød og mere grønt! Ens eget helbred har bedre af mere grønt, og dyrevelfærden kunne sagtens tåle at blive rigtig meget bedre. Derudover  er det vist efterhånden kun Donald Trump, der kan være i tvivl om, at vores blå planet er i vanskeligheder (eller i virkeligheden er det jo os mennesker, der ender med at være i seriøse vanskeligheder), og når man taler om klimabelastning, kan man ikke komme udenom at snakke om kød.  Jeg tror ikke på moralisering og løftede pegefingre, men jeg tror heller ikke, at vi kommer udenom, at der skal mindre kød på bordet i fremtiden, og jeg prøver (med streg under prøver) selv at spise mindre kød. Nogle uger går det godt, og andre uger knap så godt. Det jeg især synes kan være svært er at lave fortrinsvis grøntsagsbaseret mad til min familie (hvor to af medlemmerne er meget glade for kød), og derudover er der nogen kød-retter, der bare er alt for lækre. Chili con carne er én af de...

I de godt to år jeg har været på min nuværende arbejdsplads, har vi haft en kantine, der udbød frokost af en noget svingende kvalitet. Men jeg hang på, for jeg er bare ikke pjattet med det der madpakke-halløj. Sådan én skal jo laves hjemmefra, og af en eller anden grund er jeg altid meget uinspireret, når det gælder frokost. Derudover består sådan én oftest af rugbrød, som jeg bare ikke er pjattet med (med mindre rugbrødet er højt belagt eller befinder sig i en sønderjysk rugbrødslagkage, se her:  https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/07/snderjysk-brdtorterugbrdslagkage.html ).  Nu er der imidlertid sket det, at kantinen holder lukket i tre måneder, og d erfor er jeg nødt til selv at finde på noget frokost-værk i den tid (ja, jeg ved det godt; jeg prøver at være tapper). Jeg tænker, det primært bliver noget med nogle aftensmadsrester, men de dage jeg ellers har overskud til at lave det, kunne det også godt være noget med en god, mættende salat, såsom denne avocado, k...

Ooooog så er julen forbi, nytåret omme, det er kold og klam januar, og hverdagen er allerede styrtløbet i gang igen. Det er næsten for voldsomt. Én ting, der dog er meget rart, bliver at komme tilbage til en lidt grønnere og lettere hverdagsmad. Jeg ELSKER julemad og knas og alt hvad der ellers hører til af spiselige glæder i december måned, men man når bare et punkt, hvor det ligesom er nok. Her på bloggen starter 2018 derfor med en - i al beskedenhed - helt fantastisk varm salat. Græsk salat er i sig selv virkelig lækker, synes jeg, men at give den en tur i ovnen med masser af krydderier giver lige det hele et ekstra skud smag. Den er desuden nem og hurtig at lave, så den kan varmt anbefales som hverdagsret. Bagt græsk salat (som tilbehør til 2 pers eller en god stor frokost til 1) 100 g. feta 3-4 fed hvidløg 1 lille rød chili (eller et drys tørret chili) 1 tsk tørret oregano 1 +1 spsk god olivenolie 8-10 små smagfulde tomater 1 stor håndfuld s...

Jeg har (selvfølgelig) sådan haft lyst til at lave en croquembouche, siden udformingen af en sådan har været én af udfordringerne på TV3s Masterchef og senere også i Den store bagedyst. Og hvilken anledning er bedre at lave sådan én krabat end til nytårsaften? En croquembouche er en fransk fest-dessert bestående af et imponerende tårn af kager med creme-fyld, holdt sammen af gylden karamel. I Frankrig spises den typisk til bryllupper og andre festlige lejligheder. Croquembouchen er, ihvertfald for mig, lidt ærefrygtindgydende. Nok mest fordi den har været med som en af de sværeste udfordringer i førnævnte programmer. For ligesom at afdramatisere kan man sige til sig selv, at det jo rent faktisk bare drejer sig om stablede vandbakkelser med gul creme. Men det lyder jo knap så imponerende som croquembouche avec creme anglaise, ikk'å.  Argh, det er lidt tarveligt at lægge en opskrift ud på dagen, hvor den skal bruges - dvs. nytårsaftensdag - men jeg er jo sådan en mad-blogger,...

Rigtig glædelig bag-jul! Aaah, det har været en skøn jul med hygge og gaver og alt, alt, alt for meget god mad - lige sådan som julen skal være. Næste big event er nytårsaften, som jeg har et lidt mere ambivalent forhold til end til julen. Ikke fordi jeg ikke kan lide selve nytårsaften, men når den er slut, så er julen endegyldigt forbi og foran venter kun den lange, mørke, blæsende og koksgrå januar. Desuden giver nytåret også altid anledning til selvransagelse og refleksion over året, der gik - hvilket jo i princippet er sundt og vigtigt nok, men det giver mig stort set altid the blues. Og så er mit store nytårsfortsæt, at nu skal jeg altså til at tabe mig - dybt suk. Hvis man har brug for noget at drukne sine sorger eller refleksioner i, kan jeg til nytåret anbefale drinken White Lady. Det er en meget voksen drink på den måde, at det er en kraftig og ikke så sød drink. Den er nem og hurtig at lave og får en festlig helt hvid og fin farve. White lady ½ del f...

Argh, jeg har simpelthen ikke fået taget nogle særligt gode billeder af dette skøne franske kryddder-brød, pain d'Espices, som jeg serverede til ostebordet ved min yngstes fødselsdag her for et par uger siden. Gæsterne var inviteret til klokken ti, og det var en af de der vinterformiddage, hvor det bare ikke ville blive lyst, så selvom ostebordet var fint og fotogent, så fik jeg bare ikke taget et ordentlig billede. Men brødet er så godt, at opskriften må mangfoldiggøres alligevel. Pain d'Espices er - udover at have et cool navn - fyldt med de skønneste krydderier, passer vildt godt til alle slags oste og er fuld af nødder og tørret frugt, der giver både smag og tekstur. Og så er det mega-nemt og hurtigt at bage, fordi det er bagt på bagepulver og ikke gær, og derfor ikke skal hæve. Det passer perfekt til det ostebord, du helt sikkert skal have her til nytår, ikke? Hermed varmt anbefalet (og beklager de sølle billeder, der ikke yder det skønne brød retfærdighed)! P...