Gå videre til hovedindholdet

Chili sin carne med søde kartofler og røde linser


Der er rigtig mange gode grunde til at spise mindre kød og mere grønt!

Ens eget helbred har bedre af mere grønt, og dyrevelfærden kunne sagtens tåle at blive rigtig meget bedre. Derudover er det vist efterhånden kun Donald Trump, der kan være i tvivl om, at vores blå planet er i vanskeligheder (eller i virkeligheden er det jo os mennesker, der ender med at være i seriøse vanskeligheder), og når man taler om klimabelastning, kan man ikke komme udenom at snakke om kød. 

Jeg tror ikke på moralisering og løftede pegefingre, men jeg tror heller ikke, at vi kommer udenom, at der skal mindre kød på bordet i fremtiden, og jeg prøver (med streg under prøver) selv at spise mindre kød. Nogle uger går det godt, og andre uger knap så godt. Det jeg især synes kan være svært er at lave fortrinsvis grøntsagsbaseret mad til min familie (hvor to af medlemmerne er meget glade for kød), og derudover er der nogen kød-retter, der bare er alt for lækre.

Chili con carne er én af den slags retter, man har svært ved at forestille sig værende lige så god uden kød, men jeg synes faktisk denne opskrift på chili sin carne (altså chili uden kød) er tæt på. Hemmeligheden er for det første at blende halvdelen af sovsen, så den får en silkeblød tekstur, for det andet at smage chilien til med masser af krydderier og endelig at komme lidt, god mørk chokolade i retten, for det tilføjer en god, "dyb" smag til retten. Prøv selv:-)
Chili sin carne (4-6 pers)
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 tsk chili, gerne chipotle
½ tsk spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk koriander
½ tsk kanel
1 sød kartoffel 
1-2 gulerødder
1 dl røde linser
3-4 dl. grøntsagsbouillon
1 ds hakkede tomater
1 ds kidney- eller sorte bønner
1 dl majs
25 g mørk chokolade
Salt og peber

Tilbehør:
Creme fraiche 
Frisk koriander
Finthakket rødløg
Frisk chili i tynde skiver
Revet cheddarost

Skær løget i tern og hvidløget i meget fine tern. Varm olien op i en stor gryde og kom løgene i sammen med alle krydderierne. Lad simre ved medium varme et par minutter.

Skræl den søde kartoffel og gulerødderne. Skær dem i mundrette stykker (ca. 1x1 cm), og lad dem stege med i gryden. Kom også linserne i. Skru op for varmen og kom bouillonen i, så grøntsagerne lige er dækket. Varm op til kogepunktet, skru lidt ned for varmen, kom et låg på gryden og lad retten simre ved medium varme i 20 min. 

Tag låget af gryden, og kom halvdelen af retten over i en varmefast skål og blend med en stavblender til retten er som en blød suppe.

Kom den blendede del tilbage i gryden og kom også de hakkede tomater og bønnerne (drænet) i og rør om. Smag til med salt og peber og kom herefter chokoladen i. Kom endelig majsene i, smag til en sidste gang, og lad retten varme igennem et par minutter. 

Server med alt tilbehøret. 

Chilien kan sagtens spises som sovs til ris - og så strækker den til endnu flere personer.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...