Gå videre til hovedindholdet

Havre-scones


Scones er geniale.

Ikke bare smager de vidunderligt. De er også lynhurtige at bage, fordi de ikke skal hæve, men straks skal kastes ind i ovnen. Jeg er vild med de søde scones - hvad enten det er med frisk frugt, tørret frugt eller chokolade, men denne opskrift på en grovere variant med havre er slet ikke tosset. De er gode med ost, syltetøj, honning eller bare lidt (eller meget) smør på. Når de er helt friskbagte, smager de godt uden noget og præcis som de er.
Havrescones (8-10 stk)
1 dl havregryn
1 dl kogende vand
250 g. groft mel (f.eks. grahamsmel)
1 tsk fint salt
1½ tsk bagepulver
1 dl yoghurt naturel
50 g smør
Lidt mel til udrulning og lidt mælk til pensling
Lidt ekstra havregyn til drys

Sæt ovnen på 200 grader varmluft.

Bland havregryn og kogende vand i en lille skål og lad stå 10 min.

Bland mel, salt og bagepulver i en lidt større skål. Kom den kolde smør i og smuldr den ud i melet til det er som fint rasp. KOm yoghurt og havregrynsblanding i også og saml det hurtigt til en lidt klistret dej (den skal endelig ikke æltes, bare lige samles).

Kom dejen ud på et meldrysset bord. Klap den flad med hænderne så den er ca. 1½ cm tyk. Kom lidt mel på en udstikker eller et glas, der er ca. 7 cm i diameter og udstik scones af dejen. Saml resten af dejen og gentag til der ikke er mere dej.

Kom scones'ene på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med mælk og drys lidt havregryn over. Bag dem midt i ovnen i 12-15 min.

Smager bedst samme dag de er bagt, men kan evt. fryses ned og tøes op i ovnen ved 100 grader eller flækkes og ristes på brødristeren.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere