Gå videre til hovedindholdet

Pizza con patate


Da jeg gik i 2.g. - og det var helt tilbage i 1992! Holy crap, mand - var vi på studietur til Rom. Vi var en sproglig klasse, men var afsted med vores naturfags-lærer under det meget tynde påskud, at vi skulle se på gamle viadukter. Jeg ved ikke, om det argument var gået i dag.

Vi var ikke en særligt velfungerende klasse, og turen var da heller ikke specielt uforglemmelig. Men Rom er jo Rom og helt fantastisk - og maden!

Overfor det hostel vi boede på lå verdens måske mindste pizzaria. Selve butikken var ihvertfald nærmest bare et hul i muren. Men de lavede helt eventyrligt gode pizzaer, og heriblandt den nok bedste pizza jeg nogensinde har smagt: En pizza con patate, dvs. en kartoffelpizza.

Jeg ville aldrig selv have fundet på at proppe kartoffel på en bar pizza-bund, men smagen holder max - også når man ikke længere er i Rom og blot prøver selv at genskabe den derhjemme i sit eget køkken. En sprød brødbund, kartofler, der både er chips-sprøde og saftigt-bløde og masser af salt og rosmarin. Yum!! Derudover er det en pizza, der er nem at lave og kun kræver ganske få ingredienser. Hvis man bruger færdiglavet pizzadej (og det er vi nogen, der ikke er for fine til at gøre meget tit ind i mellem), er det tilmed også en meget hurtig ret at bikse sammen. Den er god både til aftensmad og frokost. Jeg kan ikke gøre andet end at opfordre alle pizzafans til at prøve den.
Pizza con patate (8 mindre eller 1 stor)
Dej:
5 dl koldt vand
25 g gær
1 tsk sukker
1½ tsk salt
200 g groft hvedemel
3-400 g hvedemel, gerne tipo 00, der giver en sprød skorpe
Derudover: En anelse smagsneutral olie

Fuld:
4-5 mellemstore kartofler
2 spsk olivenolie
1 tsk flagesalt
1 tsk rosmarin

Opløs gæren i vandet og kom salt, sukker og mel i. Ælt eller rør i en røremaskine i ca. 10 min. Dejen skal være ret klistret. Dæk dejen til og lad den hæve enten 2 timer på køkkenbordet eller natten over i køleskabet.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Lad bagepladen blive inde i ovnen, så den bliver godt varm.

Skræl kartoflerne og brug et mandolinjern eller en skarp lille kniv til at skære dem i helt tynde skiver. Kom skiverne i en skål og hæld olivenolien over. Vend rundt med hænderne, så alle kartoflerne bliver dækket af lidt olie.

Find to stykker bagepapir frem og læg dem ud på køkkenbordet. Hvis du ikke allerede har hænderne fedtet godt ind i olivenolie, kommer du lidt olie på hænderne, slår dejen ned, deler den i 8 dele. Hver del bredes tyndt ud direkte på bagepapiret, til små pizzaer på ca. 10-15 cm i diameter. Det vigtigste er at de er tynde. 

Vask hænder og fordel kartoffelskiverne i et tyndt lag oven på dejen. Drys rundhåndet med salt og rosmarin. 

List forsigtigt den varme bageplade ind under bagepapiret med pizzaen på og bag midt i ovnen ca. 10-12 min - eller indtil dejen er sprød og kartoflerne er begyndt at tage lidt farve.

Smager godt både varme og ved stuetemperatur. Tåler fint at blive frosset ned.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...