Gå videre til hovedindholdet

Pizza con patate


Da jeg gik i 2.g. - og det var helt tilbage i 1992! Holy crap, mand - var vi på studietur til Rom. Vi var en sproglig klasse, men var afsted med vores naturfags-lærer under det meget tynde påskud, at vi skulle se på gamle viadukter. Jeg ved ikke, om det argument var gået i dag.

Vi var ikke en særligt velfungerende klasse, og turen var da heller ikke specielt uforglemmelig. Men Rom er jo Rom og helt fantastisk - og maden!

Overfor det hostel vi boede på lå verdens måske mindste pizzaria. Selve butikken var ihvertfald nærmest bare et hul i muren. Men de lavede helt eventyrligt gode pizzaer, og heriblandt den nok bedste pizza jeg nogensinde har smagt: En pizza con patate, dvs. en kartoffelpizza.

Jeg ville aldrig selv have fundet på at proppe kartoffel på en bar pizza-bund, men smagen holder max - også når man ikke længere er i Rom og blot prøver selv at genskabe den derhjemme i sit eget køkken. En sprød brødbund, kartofler, der både er chips-sprøde og saftigt-bløde og masser af salt og rosmarin. Yum!! Derudover er det en pizza, der er nem at lave og kun kræver ganske få ingredienser. Hvis man bruger færdiglavet pizzadej (og det er vi nogen, der ikke er for fine til at gøre meget tit ind i mellem), er det tilmed også en meget hurtig ret at bikse sammen. Den er god både til aftensmad og frokost. Jeg kan ikke gøre andet end at opfordre alle pizzafans til at prøve den.
Pizza con patate (8 mindre eller 1 stor)
Dej:
5 dl koldt vand
25 g gær
1 tsk sukker
1½ tsk salt
200 g groft hvedemel
3-400 g hvedemel, gerne tipo 00, der giver en sprød skorpe
Derudover: En anelse smagsneutral olie

Fuld:
4-5 mellemstore kartofler
2 spsk olivenolie
1 tsk flagesalt
1 tsk rosmarin

Opløs gæren i vandet og kom salt, sukker og mel i. Ælt eller rør i en røremaskine i ca. 10 min. Dejen skal være ret klistret. Dæk dejen til og lad den hæve enten 2 timer på køkkenbordet eller natten over i køleskabet.

Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Lad bagepladen blive inde i ovnen, så den bliver godt varm.

Skræl kartoflerne og brug et mandolinjern eller en skarp lille kniv til at skære dem i helt tynde skiver. Kom skiverne i en skål og hæld olivenolien over. Vend rundt med hænderne, så alle kartoflerne bliver dækket af lidt olie.

Find to stykker bagepapir frem og læg dem ud på køkkenbordet. Hvis du ikke allerede har hænderne fedtet godt ind i olivenolie, kommer du lidt olie på hænderne, slår dejen ned, deler den i 8 dele. Hver del bredes tyndt ud direkte på bagepapiret, til små pizzaer på ca. 10-15 cm i diameter. Det vigtigste er at de er tynde. 

Vask hænder og fordel kartoffelskiverne i et tyndt lag oven på dejen. Drys rundhåndet med salt og rosmarin. 

List forsigtigt den varme bageplade ind under bagepapiret med pizzaen på og bag midt i ovnen ca. 10-12 min - eller indtil dejen er sprød og kartoflerne er begyndt at tage lidt farve.

Smager godt både varme og ved stuetemperatur. Tåler fint at blive frosset ned.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)