Gå videre til hovedindholdet

Mellemøstlig salat med perle-couscous, brændt citron og haydari-hummus



Endnu et kapitel i frokost-sagaen.

Eftersom vores arbejdskantine holder lukket i tre måneder, har jeg været nødt til at tage tænkehatten på ift. at få lavet nogle (rugbrødsfrie) frokoster, jeg rent faktisk har lyst til at spise.

Denne mellemøstligt-inspirerede salat er både lækker, crunchy, cremet og mættende, og kommer man den i et syltetøjsglas, er det rent grab'n'go, som britterne ville sige. Dressingen er resultatet af et lykkeligt ægteskab mellem hummus (se evt. opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/10/mellemstligt-grntsagsfad-med-tyrkisk.html) og haydari (se evt. opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2016/10/cremet-tyrkisk-feta-dip-haydari-og-en.html), som kombinerer hummusens cremethed med haydarien salte og krydrede smag. Jeg har brugt perlecouscous, som smager herregodt. De kan fås hos etniske grøntsager, men ellers kan jeg anbefale, at man bruger perlespelt, som kan fås de fleste steder. Den brændte citron er lidt en luksus-ting. Man kan sagtens bare bruge almindelig citron, men det er helt vildt, hvad den lille gule frugt afgiver af væde, hvis man lige smider den under grillen i nogle minutter,

Forresten: Hvis man på billederne af salaten spejder efter de rødløg og friske krydderurter, der bliver nævnt i opskriften, så kommer man til at lede forgæves. Der skete det, at jeg synkron-udskældte mine to piger (der begge havde skruet godt op for både volumen og konfliktniveau og ned for petitessegrænsen) samtidig med, at jeg lavede salaten - og derfor var det først, da billederne var skudt, at det faldt mig ind, at der da manglede et eller andet... 

Pigerne og jeg er for længst blevet gode igen - og salaten er spist med velbehag.

Couscoussalat (2 pers)
3 dl perlecouscous (eller perlespelt)
½ rødløg
8-10 små tomater
½ agurk
1 god håndfuld saltede mandler (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/12/saltede-mandler.html
Lidt frisk mynte, basilikum og/eller persille
½ citron
1 spsk god olivenolie
Evt salt og peber

Haydari-hummus
1 ds kikærter (drænet)
2 spsk vand
1 fed hvidløg
1-2 tsk chili-sauce (eller mere)
Frisk citronsaft fra ½ citron
100 g feta
1 stor spsk tahin (kan udelades)
1 rød peber (stok og kerner fjernet)
Salt & peber

Kog couscous'en efter anvisningerne på pakken (typisk omkring 10 minutter), og lad den afkøle.

Skær tomat og agurk i tern og rødløg i små tern. Hak krydderurterne groft.

Sæt ovnen på grill-funktion. Skær ½ citron i tynde skiver og læg dem ind under grillen i 3-4 minutter eller til de begynder at tage farve. Lad dem afkøle let.

Bland tomat, agurk, løg, krydderurter og mandler i couscous'en. Dryp saft fra den brændte citron samt lidt olivenolie over, og bland godt. Smag evt. til med salt og paber (jeg synes ikke det er nødvendigt, da der er masser a smag i hummus'en)

Blend alle ingredienserne til haydari-hummusen igennem i et par minutter, til den er helt glat og cremet. Smag til med salt og peber.

Hvis salaten skal med på arbejde i et glas, så læg hussus'en nederst, så den ikke gør de andre ingredienser våde.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...