Gå videre til hovedindholdet

1001 nats salat med tahindressing




Åh januar, for syv sytten da!

Den her måned er bare så lang og mørk og land og blæsende og lang og våd. Selvom jeg føler mig mega-over-heldig at være født i et rigt og demokratisk velfærdssamfund, så undrer det mig her om vinteren, hvordan vores forfædre i tidernes morgen kunne finde på at slå sig ned et sted, der er så mørkt, koldt og trist om vinteren. 

Anyhoo, så trænger jeg tit her i januar til en vitamin-indsprøjtning fra de varmere, mere eksotiske himmelstrøg - og det kan man heldigvis få i form af en salat fuld af farver og vitaminer, som denne 1001 nats salat med både appelsiner, pistacienødder og granatæbler og ikke mindst en virkelig lækker tahin-dressing. Prøv den, når det hele bliver lidt for gråt.
1001 nats salat (2-3 pers)
2½ dl perlecouscous
Kerner fra ½ granatæble
2 appelsiner
½ blomkål
½ rødløg
50 g. pistacienødder
2 spsk honning

Tahin-dressing
1 spsk tahin
½ tsk hvidløgspulver (eller ½ fed knust hvidløg)
2 spsk appelsinsaft
2-3 spsk koldt vand
Salt & peber

Kog perlecouscous'en efter anvisningen på pakken (typisk 10-12 min) og afkøl den.

Bland pistacienødder med honning og hæld blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom pladen i en 160 grader varm ovn i et kvarters tid. Rør lidt rundt i blandingen et par gange undervejs. Skil nødderne fra hinanden med en ske og lad afkøle.

Skær appelsinerne i skiver eller både, og skær blomkål og rødløg i tynde skiver. Bland forsigtigt salatens dele sammen og anret i en skål.

Rør alle ingredienserne til dressingen grundigt sammen, smag til og server sammen med salaten.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...