Gå videre til hovedindholdet

Hverdags-paella



Argh, så fik januar også ram på mig.

Jeg er blevet lagt ned af ondt i halsen, hovedpine og en let lille feber. Før det gik så galt, lavede jeg forleden denne dejlige spanske paella til min familie. Jeg kalder det en hverdags-paella, fordi der kun er nemme-at-få-fat-i ingredienser i, og så er den ret hurtigt lavet. Oveni kan man sagtens lave en tonse-stor portion, så der er til to dage. Den kan nemlig nemt varmes op i ovnen på anden-dagen.

God weekend derude - og god bedring til dem, der også er januar-sygdoms-ramte!
Hverdags-paella (6-8 pers.)
1 chorizo-pølse
Evt. lidt olivenolie
1 grøn peber
1 gul peber
1 rød peber
3 fed hvidløg
1 løg
300 g paella-ris
2 dl hvidvin (kan udelades - men det er da dumt)
7-8 dl grøntsagsbouillon
1 ds hakket tomat
2 dl ærter (optøede)
200 g rejer (optøede)
2 tsk paprika
Salt & peber

Til servering:
1 lille bundt frisk persille
1 citron

Skær chorizo-pølsen i skiver, der er knap 1 cm tykke. Varm en stor pande op og steg skiverne et par minutter på den tørre pande. Sørg for det bliver stegt på begge sider.

Skær imens grøn, gul og rød peber samt løget i tern. Hak hvidløgsfed fint.

Tag chorizo-skiverne op af panden, læg dem på en tallerken og stil til side til senere. Der skulle nu være en del fedtstof fra pølsen i panden, men ellers kan der suppleres med lidt olivenolie. Steg peberfrugt, hvidløg og løg i panden 3-4 min til løgene begynder at blive bløde. Kom risen i og rør rundt. Hæld vin i og derefter halvdelen af grøntsagsbouillonen. Lad simre 10 min. Rør rundt ind i mellem og hæld mere bouillon i, hvis paellaen er ved at tørre lidt ud. Fortsæt til risene er næsten mørre (15-20 min i alt).  

Kom de hakkede tomater og paprika ved, og lad simre til risene er præcis mørre (3-4 min). Smag til med salt og peber. Et minut inden servering kommes rejer, chorizo-skiver og ærter ved - de skal bare lige varmes igennem. 

Server med hakket persille og citronbåde.

¡Buen apetito!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...