Gå videre til hovedindholdet

Hverdags-paella



Argh, så fik januar også ram på mig.

Jeg er blevet lagt ned af ondt i halsen, hovedpine og en let lille feber. Før det gik så galt, lavede jeg forleden denne dejlige spanske paella til min familie. Jeg kalder det en hverdags-paella, fordi der kun er nemme-at-få-fat-i ingredienser i, og så er den ret hurtigt lavet. Oveni kan man sagtens lave en tonse-stor portion, så der er til to dage. Den kan nemlig nemt varmes op i ovnen på anden-dagen.

God weekend derude - og god bedring til dem, der også er januar-sygdoms-ramte!
Hverdags-paella (6-8 pers.)
1 chorizo-pølse
Evt. lidt olivenolie
1 grøn peber
1 gul peber
1 rød peber
3 fed hvidløg
1 løg
300 g paella-ris
2 dl hvidvin (kan udelades - men det er da dumt)
7-8 dl grøntsagsbouillon
1 ds hakket tomat
2 dl ærter (optøede)
200 g rejer (optøede)
2 tsk paprika
Salt & peber

Til servering:
1 lille bundt frisk persille
1 citron

Skær chorizo-pølsen i skiver, der er knap 1 cm tykke. Varm en stor pande op og steg skiverne et par minutter på den tørre pande. Sørg for det bliver stegt på begge sider.

Skær imens grøn, gul og rød peber samt løget i tern. Hak hvidløgsfed fint.

Tag chorizo-skiverne op af panden, læg dem på en tallerken og stil til side til senere. Der skulle nu være en del fedtstof fra pølsen i panden, men ellers kan der suppleres med lidt olivenolie. Steg peberfrugt, hvidløg og løg i panden 3-4 min til løgene begynder at blive bløde. Kom risen i og rør rundt. Hæld vin i og derefter halvdelen af grøntsagsbouillonen. Lad simre 10 min. Rør rundt ind i mellem og hæld mere bouillon i, hvis paellaen er ved at tørre lidt ud. Fortsæt til risene er næsten mørre (15-20 min i alt).  

Kom de hakkede tomater og paprika ved, og lad simre til risene er præcis mørre (3-4 min). Smag til med salt og peber. Et minut inden servering kommes rejer, chorizo-skiver og ærter ved - de skal bare lige varmes igennem. 

Server med hakket persille og citronbåde.

¡Buen apetito!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)