Vi bor så tilpas langt fra en bager, at jeg ikke magter at bevæge mig derhen efter rundstykker søndag morgen. Alligevel kan jeg godt lide, at morgenmaden i weekenden adskiller sig fra morgenmaden i hverdagen, og det betyder at jeg gerne kaster mig ud i forskellige morgenmadseksperimenter. Det hjælper også på det, at vores to piger - til trods for at de efterhånden er 5 og 7 år - ikke rigtig kan finde ud af at overholde hviletidsbestemmelserne og gerne står op sådan hen ved 6-tiden (hvilket selvfølgelig er en stor forbedring i forhold til de år de stod op ved 5-tiden, bevares). Så bliver morgenen også så dejligt lang. Nogle gange faktisk så lang, at man på ægte hobbit-manér kan nå at spise morgenmad to gange. En relativt ny og populær opdagelse til vores søndagsmorgenmad er de amerikanske popovers. Disse lette, let deforme og lidt vandbakkelsesagtige boller spises ligesom man ville spise almindelige boller - med smør, syltetøj, honning, ost, eller hvad man nu er til. Deres sjov...
Yndlingsopskrifter fra hele verden