Velkommen og skål i caipirinha!



I dette mit livs første blog-indlæg lægger jeg benhårdt ud med en opskrift på den brasilianske drink caipirinha. Min absolutte yndlingsdrink har ellers altid været en mojito: Drinken der er dejlig og frisk med mynte og lime; drinken der smager af lyse sommernætter og dans i baggården i de glade studenter-dage; drinken der er sjov at udtale og rimer på incognito og bonito. Men mojitoen har nu fået hård konkurrence, siden jeg nytårsaften 2014/15 mødte caipirinhaen. 

Vi var inviteret til familievenlig nytårsaften hos vores nogle venner sammen med to andre par vi ikke kendte i forvejen. Alle medbragte vi børn i forskellige aldre. Da vi ankom, stod én af gæsterne (som i parentes bemærket er brasiliener og var iført sådan en fin, stram kjole med et tyndt bælte, som jeg ville gå med altid, hvis jeg havde en talje) - og mosede lime og sukker sammen i en stor glaskande med en træske, hvorefter hun fyldte is i og toppede op med alkohol fra en flaske med en reje på. Rejen gjorde mig noget skeptisk. Den ledte tankerne hen på en smag af hav og salt og fik mig til at spekulere på, om det drejede sig om alkohol med (eller ligefrem af?!) rejer – lidt ligesom den der tequila med en orm i bunden. Men så snart jeg smagte den herlige, læskende drik, var jeg solgt. 

De andre åbnede en flaske champagne, som de kunne skåle i efter dronningens nytårstale – jeg listede mig ud i køkkenet og hældte lidt caipirinha i mit høje glas. De andre trak den gode rødvin op til hovedretten – mens jeg under dække af at skulle kalde børnene ind til hovedretten lige listede omkring køkkenet og fik toppet mit glas med caipirinha af. Under desserten så jeg til min fortrydelse, at kanden var næsten tom, og jeg følte ikke, jeg kendte hende den skønne brasiliener godt nok (eller at jeg er fuld nok) til at spørge, om hun ikke lige vil lave lidt mere. Så caipirinhaen står nu for mig som drinken, der med sin smag af sol, sommer og Brasilien, fik mig godt ind i det nye år midt i den mørke danske vinter. Hvorfor der er en reje på flasken, er dog stadig et mysterium for mig.

Hvis du er til mojitos, håber jeg, du vil prøve caipirinhaen her. Den er lige så frisk, lækker og mindre omstændelig at lave end mojitoen (og så slipper man for at tjekke sine tænder for mynterester bagefter).

Brasiliensk caipirinha (1 glas)

2 lime

1 generøs spiseskefuld rørsukker
½ dl cachaca (jeg bruger Pitu cachaca – den med rejen!)
Isterninger/knust is

Skær de to lime i både og pres saften ned i et glas. Smid et par af lime-skallerne i glasset også. Tilføj sukkeret og rør/mos rundt med en ske eller gaffel. Fyld glasset op med isterninger/knust is. Hæld cachacaen i og rør om. Enjoy!


Obs! Hvis din mund snerper helt sammen og du får tårer i øjnene, når du smager på drinken, er det selvfølgelig tilladt at putte ekstra sukker i.

Kommentarer

Populære indlæg