Gå videre til hovedindholdet

Superhurtig Lo Mein med peanuts og masser af grøntsager


Jeg må indrømme, at jeg umiddelbart mest forbinder kinesisk mad med take-away. Men derudover forbinder jeg det også med en meget usentimental og pragmatisk tilgang til mad. Især det der med, at man spiser ALT på dyret: Ørerne, fødderne, hjernen, indmaden, blodet. Bare bring it on! Derudover virker det kinesiske cuisine heller ikke til at være så plaget af unødvendige restriktioner. Alt kan i princippet proppes ind under kategorien mad: Insekter, vandmænd, kyllingetestikler, forrådnede æg, edderkopper og skorpioner. Der skulle være en kinesisk talemåde, der lyder, at kineserne vil spise alt med vinger på nær et fly og alt med fire ben på nær et bord.

Retten Lo mein, som reelt bare betyder "omrørte nudler", indeholder normalt en form for protein, såsom kylling, rejer eller svin - og sikkert også slanger, hunde og den slags. Denne udgave er dog ren vegetarisk. Retten indeholder også tit en form for kål. Jeg har brugt junglekål her, men det er kun, fordi jeg totalt er til falds for supermarkedernes salgstrick ("Junglekål!?! Wow, spændende-spændende. Har det mon vokset i en jungle? Eller smager det af jungle?"). Jeg kan afsløre, at junglekål smager ganske tilforladeligt, og at jeg i en blindsmagning ikke ville kunne kende forskel på dét og spidskål.

Denne ret er mindst lige så hurtig at lave som at hente en gang kinesisk take away. Ja ja, der skal snittes en masse grøntsager, men det tager det ikke mere end 10 minutter at færdiggøre retten, når man er kommet ud på den anden side af alt snitteriet. Vi spiser ligesom mange andre børnefamilier helst præcis når klokken slår 1800, men denne ret var jeg faktisk færdig med allerede kl. 17.40 - lige midt i en episode af pigernes yndlingsserie Game Shakers, og det holder jo slet, slet ikke. Så en anden gang vil jeg max. afsætte 30 minutter til at lave retten. En virkelig enkel og velsmagende ret!

 Lo mein med peanuts og masser af grøntsager
(4 pers.)

1 fed hvidløg, knust
1 cm frisk ingefær, finthakket
2 spsk olivenolie
250 g. champignon, renset og i skiver
1/4. kål i strimler (f.eks. spidskål, junglekål eller bok choy, hvis det skal være meget autentisk)
2 gulerødder i tynde stænger/julienne
1 ds. vandkastanjer skiver (fås i mange større supermarkeder)
6-8 minimajs i kvarte
100 g. slikærter

250 g. ægnudler

Sauce:
4 spsk soyasauce
4 spsk sesamolie
2 spsk sød chilisovs
1 tsk sukker

Derudover sesamfrø, hakkede peanuts og evt. koriander til garnering

Start med at blande alle ingredienserne til saucen godt sammen med en gaffel eller en melryster (hvis den slags udstyr stadig findes). Derefter renser og snitter du alle grøntsagerne og stiller dem parat ved siden af en stor pande eller wok. Sæt vand over til at koge nudlerne i, og varm herefter olivenolien op i panden. Steg knust hvidløg og ingefær heri et par minutter uden at de tager farve. Tilsæt herefter først champignong og herefter gulerødder og kål. Rør om og lad stege et par minutter. Tilsæt derefter resten af grøntsagerne. Kog nudlerne efter instruktionerne på pakken. Når nudlerne er færdige, blandes saucen i grøntsagerne og endelig blandes nudlerne heri. Server med sesamfrø og hakkede peanuts som knas. Et drys koriander smager også godt ovenpå. Chī chī chī (spis spis spis)!
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...
2 kommentarer
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...
1 kommentar
Læs mere