Gå videre til hovedindholdet

De dødes dag: De dødes brød (Pan de Muerto)


Ikke et ord om halloween. I stedet fejrer vi De dødes dag!

De dødes dag er en en vigtig højtid i Mexico og fejres omkring d. 1. og 2. november. Som ritual er De dødes dag mere end 3000 år gammel, men i dag er fejringen en skønsom sammenblanding af den oprindelige aztekiske tradition og den katolske Allehelgensdag og er en fest for de døde, hvis sjæle denne ene gang om året menes at komme på besøg hos de levende. 

I hjemmene pyntes et alter til ære for familiens døde. Alteret fyldes med blomster, lys og billeder af de døde og med alle de ting, de holdt af, da de var i live. Det kan være kage, nødder, slik, kakao og øl, samt ting der forbindes med De dødes dag, f.eks. sukkerkranier og de dødes brød, som serveres for de sultne sjæle, der har rejst langt for at være sammen med de levende. Nogle spiller også de afdødes yndlingsmusik eller synger deres yndlingssange for at glæde dem. 

Man gør også de dødes gravsteder fint i stand og pynter dem med blomster og lys. Natten mellem mellem 1. og 2. november tilbringer mange mexicanere på familiens gravsted, hvor de mindes de døde.  Også i gaderne er der pyntet op, og folk klæder sig ud som farverige skeletter, gerne med blomster i håret og farverigt, elegant tøj (prøv at google billeder for Day of the dead. Det er for vildt!). På den måde er De dødes dag en meget farverig fest, men det er også en højtid, der er fuld af eftertænksomhed, hvor man er sammen med sin familie mindes de døde. 

Jeg er sært fascineret af De dødes dag. Jeg tror, det dels handler om det æstetiske i fejringen med alle blomsterne, lysene og de smukke udklædninger (og al maden!). Dels handler det om, at der ikke synes at være så stor berøringsangst overfor døden, og at det er en en trøstende tanke, at de levendes og dødes verden ikke er mere adskilt end at man kan komme på besøg. 

Der findes i øvrigt en rigtig fin animationsfilm om De dødes dag, som hedder "Manolos magiske rejse". Den handler om Manolo, der skal igennem en masse prøvelser i de dødes rige for at vinde sin elskede Maria tilbage. Filmen er flot, farverig og har en masse gode sange (herunder Radioheads gode, gamle Creep), et godt plot samt en relativt handlekraftig heltinde. 

Dagens opskrift er på Pan de muerto (De dødes brød) er et sødt, næsten kage-agtigt brød, der bages til de døde. Brødet bliver ofte udsmykket med knogler formet af dej, og det spises hjemme ved alteret for de døde eller ved deres gravsted. Brødets smag og udsmykning varierer meget fra region til region. Jeg synes, brødet smager henad varme hveder, men med en mere krydret smag fra appelsinen og stjerneanis. Egentlig skal brødet krydres med stødt anis (ikke stjerneanis), men det har jeg haft svært ved at opdrive, så i stedet er her brugt stjerneanis, som skulle smage noget henad det samme. Opskriften giver fem halvstore brød, hvilket måske er lige i overkanten, med mindre man står for at skulle have hele familien på besøg. Selv vil jeg nøjes med at bage en halv portion næste gang - selvom de smager dødgodt (undskyld!).

Buon appetito!

Pan de Muerto
(5 brød)

Dej
2 dl vand
2 dl mælk
50 g gær
4 stjerneanis
750 g hvedemel + ekstra til æltning
125 g. smør
100 g. sukker
4 æg
Skal fra to øko-appelsiner
½ dl saft fra 1 appelsin
1 tsk salt

Appelsin-glasur
50 g. sukker
Revet skal fra 1 øko-appelsin
Saft fra 1 appelsin

Vand og mælk lunes sammen med stjerneanis i en gryde til det er lillefinger varmt. Gryden tages af varmen og gæren udrøres i væsken.Lad væsken stå og trække smag fra stjerneanisen, mens du pisker smør og sukker luftigt i en stor skål. Æggene tilsættes en ad gangen til smørblandingen, og der piskes godt imellem hvert æg. Stjerneanis fjernes fra mælkeblandingen, og skal og saft af appelsinerne samt salt blandes heri. Herefter blandes skiftevis mælkeblanding og mel i ægge-smør-blandingen til du har en blød, lidt klæbrig dej. Dejen æltes godt (dette gøres nemmest i en køkkenmaskine, hvis man har sådan én) og hæver herefter under et klæde i 1½ time, eller til dejen er ca. dobbelt størrelse.

På et meldrysset bord slås dejen ned og deles i seks dele. Brug bare lidt ekstra mel, hvis dejen er meget klæbrig. De fem dele af dejen rulles til store kugler. Den sjette del af dejen bruges til at forme knogler, tårer eller anden udsmykning, som lægges ovenpå de fem runde dejkugler. Dejen hæver igen ½-1 time til dobbelt størrelse.

Brødet bages ved 160 grader varmluft i ca. 40 min. Hvis de bliver for mørke undervejs, dækkes de til med stanniol eller bagepapir.

Imens laves glasuren: Appelsinskal og -saft og sukker varmes op i en gryde til sukkeret er smeltet. Glasuren køles herefter lidt af, mens brødet bager færdigt (og så kan man også prøve at danne sig et overblik over den enorme opvask, man har akkumuleret under bagningen). Glasuren pensles på brødene, kort efter de er kommet ud af ovnen og endnu er varme, så de får en lækker sød og klistret overflade.

I Mexico spiser man Pan de muerte uden tilbehør, men gerne sammen med en kop varm chokolade. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a