Gå videre til hovedindholdet

Mødregruppe-boller


Disse boller kunne lige så godt have heddet Verdens Nemmeste Boller, for det er de virkelig. Jeg blev introduceret for dem, da jeg var på barsel med mit andet barn.

Da jeg havde fået mit barn nummer 2, kom jeg med i en mødregruppe med tre vidunderlige mødre, der hver gang vi mødtes diskede op med hjemmebagte boller. Mine børn har aldrig spildt tiden med at sove, så det at skulle bage boller virkede som en helt uoverkommelig opgave i min halv-komatøse tilstand. Og her var det så, at en med-mor i mødregruppen introducerede mig for disse boller, som ikke skal æltes, hæver i køleren natten over for derefter at blive smidt ned på en bageplade og smækket ind en brandvarm ovn. De kræver ingen kærlig omsorg, ingen finmotoriske evner eller ingen velfungerende korttidshukommelse, og alligevel bliver de bare gode hver gang.

Jeg har også hørt bollerne omtalt som slaskeboller, men det giver mig simpelthen sådan nogle upassende billeder i hovedet, så herhjemme hedder de altså bare mødregruppeboller.

Velbekomme og rigtig god efterårsferie! Jeg skal blandt andet bruge min ferie på at få opsøgt spændende mennesker med nogle spændende opskrifter - det bli'r fedt!

Mødregruppe-boller
(12-14 stk.)
6 dl. koldt vand
25 g. gær
½ spsk salt
½ spsk sukker
200 g. havregryn
450 g. mel (f.eks. halvt hvedemel og halvt grovmel)

Aftenen før: Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt salt, sukker, havregryn og mel og rør om til alt er blandet. Dæk med husholdningsfilm og stil dejen i køleskabet natten over.

Om morgenen: Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Lad bagepladen varme med inde i ovnen. Uden at mase luften ud af dejen, tager du med en ske eller melede hænder dejklumper op og sætter på et ark bagepapir. Bollerne skal ikke formes - så mases luften ud af dem. Lad bollerne hvile 5 minutter. Herefter listes bagepapiret med bollerne

Bages midt i ovnen i ca. 15 min.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...