Gå videre til hovedindholdet

Grøn gazpacho



Når det er så varmt som nu (halleluja), har man sjældent lyst til at spise noget varmt. Jeg køber stort set altid mad ind til en uge ad gangen, så i forrige uge - da vejret lige en overgang var lidt so-so - havde jeg købt ind til lasagne. Ikke lige det man har lyst til, når solen så igen stråler fra en blå himmel bestrøet med enkelte små kumulus-skyer og temperaturen har listet sig op over 25 grader.

Nej, når det er varmt, er det der er brug for en let og svalende aftensmad - og her er den kolde spanske suppe gazpacho helt perfekt. Jeg har tidligere bragt nemme opskrifter på den skønne spise her på bloggen, både i original-udgaven (https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/05/lynhurtig-gazpacho-med-sprde.html) og med vandmelon (https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/06/vandmelon-gazpacho.html). Nyeste skud på stammen er mindst lige så lækker som disse to (mellem os sagt tror jeg faktisk, at denne er min favoritudgave). Den er lavet på ene grønne grøntsager og er helt tomat-fri. Den er meget hurtig at lave, da grøntsagerne bare skal renses og derefter blendes. Sammen med diverse toppings kan suppen fint udgøre et aftensmåltid, når det er så varmt som nu.
Grøn gazpacho (2-3 pers):
1 agurk
2 modne avocadoer
1 stor håndfuld frisk spinat
3 dl vand
½-1 hvidløgsfed
1 spsk god olivenolie (kan udelades)
Salt & peber
Evt lidt frisk mynte

 Forslag til knas:
Friskbælgede ærter
Rugbrødschips
Friske mynteblade
Pistacienødder

 Grøn gazpacho:
Skræl agurken og skær enderne af. Skær den i 3-4 stykker. Kom den i blenderen sammen med de øvrige ingredienser til en helt glat suppe. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis du vil have en tyndere suppe. Køl den af i køleskabet og server iskold eller ved rumtemperatur. Jeg foretrækker det sidste, fordi man bedre kan smage nuancerne. Server med alle de typer knas du kan komme på (se forslag).
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere