Gå videre til hovedindholdet

Piccata



(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/).

 Bare som bevis på, at vi ikke kun spiser kage herhjemme for tiden, så kommer her en hovedret.

 Italienerne spiser tit "bare" et stykke kød til secondi eller hovedret, men piccati, som retten her hedder, spises også gerne med spaghetti eller en blød kartoffelmos. Det eneste, man skal være opmærksom på ved retten, er ikke at stege kødet for længe, for så bliver det let sejt. Men steger man det ved god varme 2-3 minutter på hver side og lader det hvile 4-5 minutter bagefter (mens man laver saucen), belønnes man med det møreste og lækreste stykke kød. Saucen er syrlig og salt og klæder kød og tilbehør virkelig godt, så vær ikke bange for, at den er for kraftig, når du smager den til.

 Her nyder vi de sidste dage af påskeferien, inden børnene snart skal sendes afsted i skole igen. De glæder sig heldigvis vildt, men for mig føles det SÅ ambivalent og mærkeligt. Jeg håber, det er det rigtige skridt at tage. And that's all I have to say about that, som Forrest Gump ville sige.
Piccata (2 pers)
2 kalveschnitzler
4 spsk mel
Fint salt og friskkværnet peber
Olivenolie til stegning
2 dl hvidvin
2 dl oksebouillon
1 usprøjtet citron
2 spsk kapers
25 g smør
Lidt finthakket persille

 Tilbehør:
Spaghetti kogt al dente eller blød kartoffelmos

 Instruktioner:
Bank schnitzlerne tynde med en kødhammer (men roligt og kontrolleret, som statsministeren ville sige, ikke smadre dem!). Bland mel, 1 tsk salt og lidt peber på en flad tallerken og vend kødet grundigt heri, så det er helt dækket. Varm olien i en stor pande og steg kødet ved god varme ca. 2-3 minutter på hver side. Kødet skal endelig ikke stege for længe.

 Tag kødet af varmen og læg det på en tallerken. Dæk med sølvpapir og lad det stå og trække, mens saucen laves.

 Uden at panden rengøres kommes hvidvinen på (stegeresterne giver ekstra smag) og koger kort op. Kom bouillonen ved, samt saft fra ½ citron. Skær den anden halvdel af citronen i tynde skiver, som kommes i saucen, og lad det hele simre 3-4 minutter, til væsken er kogt ind til en kraftig sauce. Kom kapers i, og derefter smørret, der blot lige skal smelte ved god varme. Smag til - og så er saucen færdig. Vend kødet heri og server straks med spaghetti eller kartoffelmos. Drys med finthakket persille.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere