Gå videre til hovedindholdet

Masser af inspiration til påskefrokosten (med dem du allerede er hjemme sammen med, selvfølgelig)

Selvom det lige nu ind imellem føles som om tiden er gået helt i stå, og dagene flyder sammen, så nærmer påsken sig alligevel med hastige skridt, og bare fordi vi ikke kan holde stor påskefrokost med familien (det må vi bare glæde os til at gøre senere), så behøver vi jo ikke snyde os selv for noget af den gode påskemad her og nu. 

Herunder har jeg samlet mit bedste bud på en række lækre retter her fra bloggen, som er gode i påsken, men som i det hele taget også er en kulinarisk fejring af alle de lækre ingredienser, som foråret har at byde på.

Sprød forårstærte med små kartofler, asparges og brie

Min absolutte yndlings forårstærte har et hemmeligt våben - eller ingrediens om man vil. Under lækre asparges og små kartofler gemmer sig nemlig et cremet lag brie, der bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Find opskriften lige her:
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/04/forarstrte-med-asparges-sma-kartofler.html

Tunsalat med æg, rejer og asparges
Jeg forbinder i høj grad påsken med med fisk og rejer og æg, og denne salat har det hele. Den kan spises som den er eller serveres med rugbrødschips eller små stykker flutes. Opskriften er lige her: 
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/04/forarssalat-med-tunmousse-g-rejer-og.html

Fine lyserøde djævleæg
Devilled eggs eller djævleæg er en rigtig lækker måde at spise æg på, hvor blommen tages ud af det kogte æg, blandes sammen med alskens lækre sager og puttes retur. I denne udgave lægges æggene i rødbedesaft for at give dem en fin lyserød farve, som vil pynte på ethvert påskebord. Her er opskriften: https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/04/lyserde-djvleg-med-bacon.html

Laks med sennep og ahornsirup
Det her er uden tvivl en af de lækreste måder at spise laks på, jeg kender. Den sød-stærke blanding af sennep og ahornsirup smager helt fantastisk på den fede fisk. Opskriften findes lige her:
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/03/maple-mustard-salmon-laks-med.html

Nordisk forårsfad
Masser af ost, friske grøntsager og frugt sammen med rabarberchutney, tunmousse og karsemayo. Så kan man ikke ønske sig meget mere på et forårsfad - jeg kan ihvertfald ikke. Opskrifter på alle lækkerierne finder lige her: 
https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/04/nordisk-forars-fad.html

Smörgastorta
Smörgastorte er en svensk opfindelse og er meget nemmere at lave end det måske ser ud til. Tærten er fuld af tilsmagt flødeost, laks og rejer på bunde af groft sandwichbrød - og kan pyntes så meget eller lidt man orker (jeg orker som regel meget pynt). Følg linket til opskriften:
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/06/smorgastorta-svensk-smrrebrdstrte-med.html

Hotdogs med rejesalat
Vi bliver i den svenske boldgade med disse hotdogs, som ikke fuýldes med pølser men istedet med en frisk og grøntssagsfyldt rejesalat. Super lækkert og opskriften er lige her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/04/hotdogs-med-frisk-rejesalat.html

Små butterdejstærter med asparges og brie 
Hurtigt lavede og hurtigt spiste små hapsere er disse sprøde og lækre butterdejstærter med brie og friske grønne asparges, og den nemme opskrift findes lige her  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/sma-butterdejs-trter-med-asparges-brie.html


Skagenrøra aka den bedste rejesalat!
Skagenröra er den mest søgte opskrift  nogensinde på min lille blog, og denne svenske rejesalat (som min gode veninde Mette har lært mig at lave) er da også helt utroligt lækker med masser af friske krydderurter. Prøv selv: https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/11/den-helt-fantastiske-rejesalat.html

Enhver påskefrokost bør slutte med et sødt punktum. Herunder er forslag til forskellige af slagsen.

Mazarintærte med påskepynt
En nem mazerintærte med sprød tærtedej, blødt mazarinfyld og knasende chokolade pyntet med lidt færdigtkøbte påskeæg falder vist i de flestes smag. Opskriften er her: 
https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/03/stor-mazarintrte-med-paskepynt.html

Citron- og vanillemoussekage
En helt utroligt gul, påsket og lækker kage findes lige her: 
https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/04/citron-og-vanillemoussekage-med-citron.html 

Maple pecan pie 
Maple pecan pie er en utroligt lækker tærte, der især smager godt lun og med en god scoop vanilleis til. Opskriften findes her: 
https://alverdensmad1.blogspot.com/2019/04/maple-pecan-pie.html

Rabarbertærte med creme og kandiserede pistacienødder
En sprød tærte med vanillecreme og rabarber - så bliver det ikke meget bedre. Opskriften er lige her:
https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/rabarbertrte-med-vanillecreme-og.html

Rigtig god anderledes påske derude/derinde!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...