Gå videre til hovedindholdet

Hootenanny / Amish ovnbagt pandekage



Hvis det nu havde været enhver anden og helt almindelig corona-fri dag, ville jeg fremhæve dagens ret, der bærer det fine navn hootenanny, som en utroligt nem måde at lave pandekager til mange, f.eks. til en brunch. Men vi må jo ikke være så mange sammen lige for tiden, så det her er enten en opskrift til lidt senere - eller også er vores corona-maver snart så elastiske, at vi godt kan klemme sådan en størrelse ned.

Hootenanny er en ovnbagt pandekage fra Amish-folkets køkken. Den er nært beslægtet med den (måske?) lidt mere kendte  dutch baby (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/03/dutch-baby-verdens-nemmeste-pandekage.html), men i en hootenanny blandes der ikke smeltet smør i pandekagedejen. I stedet smeltes smørret i et ovnfast fad, og dejen hældes oveni. Det giver en lækker, sprød overflade på pandekagen.

Min ældste datter er mest til tynde pandekager/crepes og syntes, hootenanny var lige til den tykke side, mens den yngste, der elsker små buttede amerikanske pandekager, syntes, at den var toppen. Hos begge gled pandekagen dog ned uden problemer!
Hootenanny / Amish ovnbagt pandekage (4 pers)
50 g smør
4,5 dl mælk
3 æg
125 g mel
3 spsk sukker
1 nip fint salt

Friske bær, citronsaft og flormelis til servering

Instruktioner:
Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Kom smørret i et lille ovnfast fad (ca. 20x25 cm) og stil det ind i den opvarmede ovn. Mens smørret smelter, piskes mælk og æg sammen og mel og sukker piskes i til en glat dej. Når smørret er helt smeltet (men inden det begynder at blive brunt), åbnes ovndøren og dejen hældes forsigtigt direkte oveni smørret i fadet. Der skal ikke røres rundt - smørret fordeler sig ovenpå og i dejen af sig selv. Luk ovndøren igen og bag i 25 til 35 minutter, til pandekagen er hævet godt op i siderne og gennembagt. Åbn ikke ovndøren de første 20 minutter, da pandekagen så vil falde sammen.

Skær pandekagen i skiver og server straks med flormelis, friske bær og/eller frisk citronsaft.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)