Gå videre til hovedindholdet

Lyserøde djævleæg med bacon



Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige herhttps://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem. 

De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke at lave den lyserøde variant (ved at lægge dem i rødbede-vand), for de smager præcis lige så godt med deres naturlige, kridhvide farve. De er meget nemme at lave, og så er de jo bare perfekte at servere som små, fine påske-canape'er. Især hvis man lige pynter med lidt bacon, purløg, lidt rugbrødschips og måske et par mælkebøtter fra haven.


Lyserøde djævleæg med bacon (10 stk)
5 æg, str medium
Ca 2 dl vand fra syltede rødbeder
1 dl eddike (gerne æblecidereddike, men anden lys eddike er også helt ok)
3 spsk god mayonaise
1 spsk sød sennep (eller dijon sennep for meget djævelske æg)
3-4 små cornichoner eller 1 stor
Salt & peber

Desuden:
Sprøde bacontern
Purløg
Evt. rugbrødschips

Instruktioner:
Bring en gryde med vand i kog og kog æggene i 12 min. Lad dem køle helt af i koldt vand og pil dem.

Bland rødbedevand og eddike i et glas med låg og kom æggene heri. Æggene skal være helt dækkede af væsken - alternativt skal de lige vendes lidt rundt et par gange i løbet af de næste par timer, så de bliver fravede over det hele. Lad dem stå minimum 3 timer og op til 24 timer (farven bliver mere intens jo længere æggene står).

Skær æggene midt over og vip forsigtigt blommerne over i en skål. Stil æggehviderne på en tallerken og stil dem til side.

Mos æggeblommerne og bland dem med mayonaise og sennep. Hak chorniconer fint og bland også dem i. Smag til med salt og peber. Hvis du vil have fyldet til at være glat, bendes det nu med en stavblender (det gjorde jeg) eller man kan vælge en mere grov struktur - og simpelthen bare lade være med at blende. Smag til igen med salt og peber.

Kom æggeblomme-blandingen i hullerne i æggehviderne - enten med en teske eller med en sprøjtepose. 

Pynt med sprøde baconstykker og purløg.

Smager bedst hvis de ikke er helt kolde, så tag dem ud af køleskabet ½ times tid, før de skal spises. Smager skønt sammen med rugbrødschips!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig