Gå videre til hovedindholdet

Eggnog



Jeg går stadig og venter på at blive headhuntet til at være smagstester hos en af de store fødevareproducenter. Hvis de bare vidste, hvor meget mine smagsløg har at bidrage med. Vi kunne være til så stor gensidig glæde og inspiration. Der sker nemlig det, at jeg gang på gang har fået smag for noget nyt, som så lynhurtigt forsvinder fra markedet igen. Det skete for eksempel med Arlas Bubbletea (kold mælke-agtig drik med små frugt perler. Mmm) og - det hidtil største tab - Ben & Jerrys vidunderlige is-variant Clever Cookies (labre småkager i flødeis med cookieswirls. Jeg får tårer i øjnene af savn nu). Så jeg tænker, man et eller andet sted ville kunne bruge mig som smagstester med modsat fortegn; altså at hvis tingene falder i min smag, så skal man lige tænke sig om en ekstra gang, før man satser for hårdt på det.

Sådan er det åbenbart også med eggnog. Sidste jul så jeg til min glæde, at de solgte færdiglavet eggnog i Rema 1000. Det har jeg altid gerne villet smag - sikkert på grund af de mange amerikanske julefilm, jeg har set gennem tiden. Nu bor jeg ikke lige i umiddelbar nærhed af en Rema, så der gik nogle dage, før jeg kom forbi butikken. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde den der eggnog, så jeg spurgte en af de kvindelige ansatte. Hun så først på mig, som om jeg havde spurgt hende, om de havde babygylp på dåse. Så brød hun ud i et hånligt"Ha!" og forklarede: "Dem ku' vi bare ikke komme af med. Sidste uge solgte vi dem for en krone stykket, fordi de var ved at blive for gamle, og folk ville stadigvæk ikke købe dem, så vi endte med at smide dem alle sammen ud". Og så for ligesom at understrege sin undren over, at det virkelig var eggnog, jeg var ude efter, spurgte hun med opmuntrende stemme: "Du ved godt, at det er sådan noget flødecreme med æg i?" Jeg skyndte mig ud derfra med følelsen af at have været udsat for eggnog-shaming.

Men eggnog er ikke noget at skamme sig over, så nu har jeg luret på nettet og lavet min egen variant af den julede drik. Og ja, det er jo dybest set en æggesnaps med fløde i. What's not to like? Enjoy - with your head held high!

Eggnog
(4-6 pers.)
6 pasteuriserede æggeblommer
125 g. rørsukker (eller almindelig sukker)
2,5 dl fløde
½ l. minimælk
½-1 tsk revet muskatnød
Et lille nip salt
1 tsk vanilleekstrakt
Evt. en god mørk rom

Pisk æggeblommer og sukker godt sammen til en luftig æggesnaps i en skål. I en gryde varmes fløde, mælk, muskatnød og salt langsomt op til det næsten når kogepunktet. Rør rundt, så det ikke brænder på. Tag blandingen af varmen og bland lidt ad gangen den varme mælk i æggeblanding. Det er vigtigt at gøre det lidt ad gangen, da æggene ellers bliver til røræg. Når al mælken er blandet i æggene, hældes hele blandingen tilbage i gryden og varmes igennem ved middel varme og under omrøring til den begynder at tykne let. Hvis den gør de mindste tilløb til at ville koge, tages den straks af varmen.  Tag blandingen af varmen, når den har fået en passende tykkelse og bland vanilleekstrakt i. Hæld i en skål, dæk med husholdningsfilm og stil på køl, til eggnoggen er helt kold. Hæld i små glas og drik den som den er eller med et skvæt rom og et drys muskatnød på toppen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...