Gå videre til hovedindholdet

Couscoussalat og arabiske frikadeller - og en kogeboganmeldelse af "Syriens Gryder"





På det seneste er der udkommet en del kogebøger, der ud over at byde på opskrifter også har til formål at støtte en god sag. Et eksempel er kogebogen "Syriens Gryder", som Dansk Flygtningehjælp udgav sidste år. Bogen er halvt kogebog og halvt en hyldest til Syrien, som landet så ud for relativt få år tilbage, før krigen brød løs, og det er  - ihvertfald for mig - ret sundt at blive mindet om, at Syrien er og har været andet end krig og nød og elendighed. Forfatterne Ruth Sperling og Pernille Kløvedal Helweg har rejst rundt i landet, og bogen er fuld af rejseberetninger og billeder fra spisehuse, grøntsagsmarkeder og cafeer. De beskriver Syrien som et mangfoldigt land med indflydelse fra mange folkeslag og ikke mindst beskriver de et eventyrligt land, som man får lyst til at besøge - som det var engang.  

Dygtige Trine Hahnemann har stået bag de syrisk-inspirerede opskrifter, der fylder bogens anden halvdel, og der er både kendte mellemøstlige retter - som hummus og kebab/kafta - og (ihvertfald for mig) mindre kendte retter som saltede citroner og rødbedemutable.  Retterne er smukt fotograferet, og jeg har lyst til at prøve dem alle! 

Bogen er udsolgt fra forlaget (jeg lånte den på biblioteket), men mon ikke der kommer et oplag mere på et tidspunkt. Overskuddet går til Dansk Flygtningehjælp.



Dagens ret er en virkelig nem, arabisk-inspireret gang hverdagsaftensmad, hvor der er lidt eksotisk smæk på krydderierne. Det kan man meget nemt trænge til i Danmark i januar, synes jeg. 

Couscoussalat og arabiske frikadeller (4 pers.)

Arabiske frikadeller
400 g hakket lammekød (eller oksekød)
1 stort æg eller 2 små
1 revet løg
2 fed knust hvidløg
1½ tsk spidskommen 
1½ tsk stødt koriander
1 tsk kanel
½ tsk chili
1 tsk allehånde
1 spsk finthakket mynte
1 spsk finthakket persille
Salt & peber
Olie til stegning

Bland alle ingredienserne - på nær olien - sammen til en fars. Lad farsen hvile i køleskabet ½ times tid eller længere (evt. mens du laver couscoussalaten). Steges i olien som almindelige frikadeller. Smager godt både varme og kolde.

Couscoussalat
250 g couscous
Koldt vand
Saft fra ½ citron
2 spsk. god olivenolie
½ tsk salt
50 g god fetaost i mindre bidder
Et par håndfulde gode sorte oliven
50 g. soltørrede tomater i olie, skåret i mindre skiver
½ agurk skåret i tern
1 håndfuld finthakket mynte
1 håndfuld finthakket persille

Hæld couscous'en i en skål og hæld koldt vand over til det dækker med ½ cm. Lad stå til couscous'en har optaget vandet og rør lidt rundt i det med en gaffel (ideen er at couscousen skal blive let og fluffy og ikke til en blød grød). Smag på den, og hvis den knaser, hældes lidt mere vand ved. Hæld citronsaft, olivenolie og salt i og rør om med gaflen. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør forsigtigt rundt med gaflen, så salaten blandes uden at blive snasket. Smag til med salt. Salaten smager næsten endnu bedre dagen efter. Opbevares på køl.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...