Gå videre til hovedindholdet

Michelada



Idag fejrer mange Arbejdernes Internationale Kampdag, og det vil nok altid blive ved med at være relevant og vigtigt at gøre. Menmenmen spørger jeg - er der overhovedet nogen madtraditioner knyttet til denne dag (andet end fadøl måske)? Ikke hvad jeg ved af. Derfor vender vi her på bloggen fokus mod Mexico (for de har nemlig madtraditioner) og deres fejring af Cinco de Mayo, dvs. 5. maj, som markerer dagen, hvor Mexico vandt over de franske styrker i 1862.   

Jeg har på dage som 1. (og nu også 5.) maj den udfordring, at jeg faktisk ikke er så meget for øl. Jeg har prøvet til med flere forskellige slags, men den der humle-smag byder mig bare imod, om det så bare er i en fadøl. Det har mexicanerne selvfølgelig råd for, for denne her michelada er noget helt andet: Det er en øl, ja, men der er masser af friskhed og syre fra limen, skarphed fra tabascoen, og så er der isen, der sikrer, at øllen forbliver helt kold. Man kan måske kalde den for den mexikanske udgave af en bloody mary. Ihvertfald tror jeg, at jeg her har fået mig en ny favorit sommerdrik. Måske også en god, kold drik til denne 1. maj?
Michelada (1 stk)
Lime juice fra 1 saftig lime
Ca 1 tsk tabasco eller anden hot sauce
Ca 1 tsk Worcestershire sauce
En lys mexikansk øl som corona eller sol
Isterninger

Lidt chilipulver, fint salt og limejuice til glassets kant

Instruktioner
Bland lidt chili og salt. Kom lidt limejuice på kanten af et ølglas og dyp det i chili-salt blandingen.

Vend glasset om og kom isterninger i. Kom derefter tabasco, worcestershire sauce og øl i glasset. Rør evt. rundt med en ske for at blande - men det er ikke strengt nødvendigt. Kom gerne mere tabasco eller worcestershire sauce i, hvis det skal være endnu stærkere. Nydes straks!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)