Gå videre til hovedindholdet

Banankage med ahornsirup, chokolade og pecannødder




Jeg nærer blandede følelser for den klassiske banankage, nok mest fordi den smager (lidt for) meget af det, den er lavet af, nemlig banan. Til gengæld synes jeg, konsistensen er helt i top, fordi bananerne netop tilfører masser af fugt og svampethed. 

Så hermed kommer mit bud på en velsmagende banankage der hurtigt kan smækkes sammen, hvis man skal lave en nem kage her i påskeferien (og let's face it, nogle gange er kagebagning og -spisning bare den bedste måde at aktivere sine børn på i de lange feriedage). Det eneste sødemiddel er ahornsirup - foruden sødmen fra bananerne. Sammen med nødderne og den mørke chokolade betyder det, at kagen ikke er hvinende sød, men stadig har den skønne banankage-konsistens.

Rigtig god påske!
Banankage med ahornsirup, chokolade og pecannødder (ca 16 stk)
125 g smør
1 dl ahornsirup (eller alm sirup)
2 æg
1 dl kærnemælk (eller alm mælk)
3 modne bananer (+ evt 1 til pynt)
250 g mel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
½ tsk kardemomme
100 g pecannødder, grofthakket
100 g mørk chokolade, grofthakket

Instruktioner:
Varm ovnen op til 175 grader varmluft, mens du laver dejen.

Smelt smørret i en kasserolle og hæld det i en røreskål. Lad det afkøle lidt inden siruppen blandes i. Kom også mælk, æg og mosede bananer i og bland godt med en gaffel eller et piskeris. 

Bland de tørre ingredienser (mel, natron, bagepulver, vanille og kardemomme) i en anden skål og vend det rundt i banan-blandingen. Hak chokolade og nødder og vend dem i dejen.

Smør en brødform på ca 12x22 cm med smør og kom dejen heri. Hvis der skal en pyntebanan på, skæres denne over på midten på den lange led og lægges forsigtigt på.

Bag kagen midt i ovnen i 35-40 min til den er præcis gennembagt. Prøv den gode gamle med at stikke en strikkepind i kagen: Hvis strikkepinden kommer nogenlunde ren op fra midten af kagen, er den ved at være der.

Afkøler og vendes ud af formen. Holder sig fint et par dage i en lukket beholder, men egner sig også fint til nedfrysning, hvis man ikke fråder hele kagen med det samme.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...