Gå videre til hovedindholdet

Maple sticky buns


Her kommer foreløbigt sidste afsnit i ahornsirup-sagaen (se de første tre dele i de foregående indlæg), og nu bliver det meget, meget snasket!

Forestil dig de blødeste kanelsnegle du nogensinde har fået - og så kom en ordentlig omgang nødder og ekstra snasket sirups-nødde-snask ovenpå. Nogenlunde sådan er en sticky bun. Det er med andre ord ikke mad, der egner sig til en første date, for det er virkelig svært at spise med rene fingre og værdigheden i behold. 

Opskriften herunder er en let omskrevet (samt omregnet til det metriske system) udgave af den sticky bun opskrift, man kan finde på min absolutte yndlings madblog Half Baked Harvest. Find den originale opskrift her (og/eller tjek den fantastiske blog ud): https://www.halfbakedharvest.com/maple-pecan-sticky-buns/
Maple sticky buns (12 stk)
Dej:
100 g smør
2,5 dl mælk
25 g gær
125 g sukker
2 æg
1 tsk kardemomme
½ tsk vanillesukker
Ca 500 g mel + ekstra til udrulning

Fyld:
75 g blødt smør
100 g farin
2 tsk kanel

Topping:
100 g pecannødder
100 g smør
100 g farin
1 dl mælk
1 dl ahornsirup (eller alm. mørk eller lys sirup)

Instruktioner:
Start med dejen.
Smelt smørret i en kasserolle og kom mælken i. Tjek at det højst er lillefinger varmt (lad det ellers afkøle lidt) og opløs så gæren heri. Kom herefter væsken over i en røreskål og rør sukker, kardemomme, vanillesukker og æg ud heri. Start med at komme ca 450 g mel i og rør/ælt dejen sammen (denne dej er nemmest at røre med en køkkenmaskine - sorry). Hvis dejen er meget våd, kommes mere mel i, men dejen skal være blød og ikke for tør/melfyldt, får ellers bliver de færdige boller tørre. Rør/ælt dejen godt igennem og stil den herefter til hævning under et rent klæde i 1½ time.

Rør ingredienserne til fyldet sammen. 

Hak pecannødderne groft. Kom de øvrige ingredienser til toppingen i en kasserolle, lad det koge op og herefter simre i 3-5 minutter.

Slå dejen ned og rul den ud til et rektangel på ca 30x50 cm. Fordel fyldet over hele overfladen (jeg synes, det er nemmest at lægge små klatter fyld ud på dejen og herefter forsigtigt smørre det ud med en kniv eller ske). Rul dejen ret stramt sammen til en pølse og skær pølsen ud i 12 stykker (trim evt. enderne af).

Kom bagepapir i en bageform på ca. 25x35 cm og fordel de grofthakkede pecannødder heri. Hæld forsigtigt den let afkølede topping-blanding herover - sørg for at nødderne stadig er jævnt fordelt. Læg nu forsigtigt dej-sneglene ovenpå nødde-toppingen (3x4 stk). Læg et klæde over og lad efterhæve ½ time. 

Lad imens ovnen varme op til 175 grader varmluft.

Bag sticky buns'ene i 30-40 min til de er netop gennembagte. Tjek dem efter 15-20 min og læg et stykke staniol løst over dem, hvis de er ved at blive for mørke.

Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle 10 min i formen, før der lægges et skærebræt eller lignen over. Det hele vendes om, så bollerne vendes ud med toppingen øverst.

Smager skønnest lune og nybagt og er bedst den dag de er bagt. Kan dog lunes i ovnen dagen efter og være ganske udemærkede.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...