Gå videre til hovedindholdet

Indonesisk beef rendang


Det er sjovt som krydrede, eksotiske retter fra varme himmelstrøg ofte passer perfekt til den danske vinter. Sådan er det i hvert fald med den indonesiske beef rendang - en virkelig dejlig gryderet, som er krydret og varmende uden at være for stærk. Perfekt comfort food til de her kolde og grå dage, som efterhånden udgør den danske vinter. Det er en rigtig simreret, som tager lidt tid at lave og msåke kræver lidt krydderiindkøb, men tid har vi vel egentlig nok af lige nu, og smagen er under alle omstændigheder det hele værd. Og lav endelig en stor portion, så der er til to dage, for smagen bliver kun endnu bedre af at retten får lov at stå på køl natten over.
Malaysisk beef rendang med spidsbryst  (4 pers)
800 g tykkam
2 spsk smagsneutral olie
2 stængler kanel
4 nelliker
4 kardemommekapsler
4 stjerneanis
1 lille ds tomatpure
1 tsk sukker
3 stængler citrongræs, den grønne del
1 ds kokosmælk
Salt

Kryddermix
1 løg
3 stængler citrongræs, den hvide del
2-3 fed hvidløg
1-2 tsk frisk revet ingefær
1 frisk rød chili (kan udelades eller brug ½ til en mindre stærk ret)

Instruktioner
Blend ingredienserne til kryddermix'en til en blød pasta. Kom evt en smule vand ved, hvis blandingen er meget tør.

Skær kødet i mundrette tern. Varm olien i en stor gryde og kom kanel, nelikker, kardemomme og stjerneanis i og lad simre et minuts tid, så de frigiver deres smag. Kom kødet i og brun det. Kom kryddermixen, tomatpure og citrongræs i og vend godt rundt.

Tilsæt kokosmælk og rør sammen. Bring i kog, skru ned og lad simre 1½-2 timer under låg. Smag til med lidt sukker og salt. Server med ris, naan og mangochutney. 

Kommentarer

  1. Skar en grydesteg i småstykker og lavede denne lækre ret i søndags. Perfekt krydderi-kombo til træls dansk januar - og ungerne elskede det. Den laver jeg klart igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Good thinking med grydestegen der! Fedt at det var et hit:-) Helt enig: We need to spice up our life - ikke mindst i denne ekstra mørke corona-januar.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)