Gå videre til hovedindholdet

Farverig januar-salat



Godt nytår!

Jeg har bestemt mig for at genoplive bloggen efter at have været i blog-hi det sidste halve år. Det skyldes dels, at jeg i august startede nyt (drømme-)job og dels en mærkelig form for corona-mathed, der lagde sig over mig i efteråret. Begge dele førte til, at det her i huset rent madmæssigt mest har stået på nemme, gamle (og gode, bevares) travere, og jeg har ikke været særligt eventyrlysten på madfronten. Med andre ord har der ikke været ret meget blog-værdigt mad på menuen. 

Corona-matheden har jeg for så vidt stadig, men selvom starten af 2021 kommer til at byde på mere af det, vi er vandt til fra 2020 med nedlukning og grå dage, så symboliserer årsskriftet alligevel en frisk start, som har givet mig lyst til at kaste mig ud i nye kulinariske oplevelser. Måske det også kan hjælpe med at holde humøret oppe i de mørke vintermåneder, vi har foran os?

Vi lægger stille og roligt ud med en nem, frisk og mættende frokostsalat. Jeg har her brugt sorte ris, men mest for syns skyld (og fordi vi lige havde nogen i køkkenskuffen). Man kan lige så fint bruge brune ris eller en anden slags grov ris eller f.eks. kogte hvedekerner. Salaten kan fint holde sig et par dage på køl, så lav gerne en lidt større portion til madpakken eller hjemmekontors-frokosten.

Farverig januar-salat (1 prs)
Salat:
1½ dl kogte og afkølede sorte eller brune ris (svarer ca til 1 dl ukogte)
1 mandarin (frisk eller fra dåse)
1/4 lille rødløg
5-10 valnødder eller pecannødder
1 stor gulerod
En håndfuld blandet salat 
Lidt frisk, mild gedeost eller fetaost
Lidt sesamfrø og/eller nigellafrø (kan udelades)
 
Dressing:
2 tsk god olivenolie
2 tsk citronsaft eller eddike
½ tsk honning eller sukker
Salt og peber

Instruktioner:
Kog og afkøl risene, hvis du ikke i forvejen har en rest, du kan bruge. Skræl mandarinen og del i både. Hak rødløget fint. Riv guleroden groft, og hak valnødderne groft. Bland alle disse dele sammen med de skyllede salatblade.

Rør ingredienserne til dressingen godt sammen, smag til og hæld over salaten. Drys med lidt frisk gedeost, skåret i mindre stykker og med sesam- eller nigellafrø - eller begge dele.

Opbevares på køl og kan holde sig 1-2 dage.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...