Gå videre til hovedindholdet

Faster Noomis sprøde vafler




Det kan sagtens være, det bare er mig, men lyder sprøde vafler ikke en lille smule frækt? Er det ikke noget med, at sprøde vafler er - eller måske har været? - slang for gode bryster? Måske stammer det helt tilbage fra start-90'erne, hvor Madonna dansede rundt i en flødefarvet Jean Paul Gaultier-dragt med vaffelformede bryster? Eller måske er det bare mig...

Hvorom alting er, så er dette den absolut bedste opskrift på lækre, søde, sprøde vafler, som jeg kender til. Den stammer fra min faster Noomi, som bor på Bornholm, og som vi derfor desværre ikke ser så tit. Men når vi gør, serverer hun gerne og til vores store begejstring disse vafler for os, når vi besøger hende i hendes helt utroligt hyggelige, røde bindingsværkshus i Nexø. Så sidder vi med vaffeljernet placeret midt på bordet - og Noomi bager vafler så hurtigt hun kan, mens vi andre spiser dem hurtigere, end man kan nå at sige jylkat. Dét rabber â! 

Jeg har ikke lavet nogen ændringer i opskriften andet end at tilsætte lidt kardemomme, blot fordi jeg synes, kardemomme gør stort set alt sødt bagværk bedre. 

Takk for mâdinj, do!


Faster Noomis sprøde vafler

100 g smør

4 dl mel

1 tsk bagepulver

1 knsp fint salt

2 tsk vanillesukker

3 spsk sukker

1 tsk. kardemomme

2 æg 

4 dl mælk

Instruktioner:

Smelt smørret og lad det afkøle. Bland imens mel, bagepulver, salt, vanillesukker, sukker og kardemomme i en røreskål. Bland æg, smør og 2 dl mælk i den tørre blanding, og rør til der ikke er klumper i dejen (eller kun meget små klumper). Rør de sidste 2 dl mælk i (på denne måde kommer der færre klumper i, synes jeg), og stil dejen på køl i 30 min. 

Varm vaffeljernet godt op, og bag vaflerne heri. Brug ca. 1 dl. dej per plade vafler. Da der allerede er fedtstof i dejen, er der ikke grund til at tilsætte yderligere til vaffeljernet. Vaflerne spises hurtigst muligt:-) så de ikke mister deres sprødhed. De er gode med f.eks. is, flormelis, friske bær eller syltetøj - eller lidt af det hele. Velbekomme!


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)