Gå videre til hovedindholdet

Tyrkisk mezze II: Simit / Brødringe med sesam

 

Ingen mezze uden brød, og der findes mange forskellige, utroligt lækre tyrkiske brød såsom pitabrød (se opskrift her) eller madbrød (se her). Brødene til denne mezze kaldes simit og er en slags fancy, snoede bagels med sesamfrø. Snoningerne er dog nemme at lave og dejen ligeså, så trods fancyhed'en er de meget lige ud af landevejen at bage.

Denne version bruger kridhvid hvedemel, som i traditionelle simit, men man kan sagtens udskifte en del af af melet med en mere grovere variant som grahamsmel eller groft hvedemel.

Opskriften her er temmelig stor (16 brød), men brødene kan fint fryses og tøes op efterhånden som de skal bruges og lige lunes i ovnen. Så har man nemme madbrød på ingen tid.


Simit (16 stk)
8 g. tørgær
600 g. hvedemel (brug evt. 200 g groft med og 400 g hvedemel for en lidt grovere version)
1 tsk salt
1 tsk sukker
4½ dl vand
1 æg
Sesamfrø

Instruktioner
Bland salt og tørgær i melet. Bland vandet i og ælt rigtig godt - meget gerne i en røremaskine. Kom lidt ekstra vand i, hvis dejen er meget tør. Dejen skal blive fast og blank. 

Læg dejen i en skål, dæk med et rent klæde og lad hæve i 1 time.

Slå dejen ned og del den i 16 stykker. Rul hvert stykke ud til en lang pølse og bøj den på midten og klem enderne sammen. Drej de to sider om hinanden og saml enderne til en ring (se de pædagogisk-illustrative billeder herunder).


Læg brødringene med afstand på to bageplader beklædt med bagepapir. Dæk dem med rene klæder og lad hæve ½ time.

Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Pensl brødringene med et sammenpisket æg og drys med rigeligt med sesamfrø (er man modig kan man pensle med æg og derefter dyppe brødene direkte i sesamfrøene, men det turde jeg ikke af frygt for at de helt mistede faconen).

Bag i 15-20 min til de er gyldne og netop gennembagte.

Smager bedst den dag de er bagt, men kan også fryses eller genopvarmes ved 100 grader i ovnen dagen derpå. Det kan også fint skrabe an.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)