Gå videre til hovedindholdet

Anbefaling: Afternoon tea på Restaurant Carmel

Kort tid før sommerferien, da det stadig var 30 grader varmt og alt for hedt til at opholde sig udenfor (ihvertfald for sådan en halv-albino som mig), var jeg en tur på restaurant i Huset Carmel i Århus C med en tidligere kollega. Vi skulle have indhentet lidt snak over en gang afternoon tea med det hele. Og det var simpelthen så fint og hyggeligt, at jeg - med nogen forsinkelse - er nødt til at anbefale det her på bloggen.

Huset Carmel er tidligere missionshus for Indre Mission og har også huset Granhøj Dans i en årrække, men er nu bygget om til hotel, jazz salon og restaurant. Jeg har kun prøvet restauranten (i og med at jeg bor i Århus, er der jo desværre ingen grund til at prøve en overnatning der) og synes, der er SÅ fint og stemningsfuldt. Salen, man sidder i (som ses på det øverste billede), er det gamle missions lokale. Der er højt til loftet og meget af det fine gamle særpræg er bevaret, f.eks. den gamle prædikestol. Samtidig er der indrettet lækkert og smagfuldt med mørke møbler og lidt Chesterfield-style, og så synes jeg, at stedet oser af stil og historie. 

Vores afternoon tea var også et stort hit. Vi fik både kaffe og te og dertil en kageopsats i tre etager med alskens lækkerier (se billede nedenfor): Trekantede sandwich med hhv. laks og agurk; eton mess; frisk frugt samt små nærmest konfekt-agtige brownies og chokolade-scones med lidt creme i. Alt sammen toplækkert.

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg kommer der. På hjemmesiden fremgår det, at maden så vidt muligt er økologisk og følger årstiderne. Derudover er der fællesspisning (eller Folkekøkken, som de selv kalder det) hver onsdag med mad serveret ved langborde til rimelige priser. Det kunne jeg helt sikkert godt tænke mig at prøve på et tidspunkt. Mere info her: http://www.husetcarmel.dk/


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...