Gå videre til hovedindholdet

Kaiserschmarrn



Er pandekager mon den mest geniale form for mad, der findes? Nærmest alle lande har en eller flere variationer af pandekagen, og de findes i både søde og salte, tykke og tynde, store og små, bløde og sprøde varianter. 

 Disse kaiserscharrn ("kejser-pandekager") stammer fra Østrig og skulle være en populær dessert i både Østrig og hele Sydtyskland. Det forstår man godt, for det drejer sig i virkeligheden blot om en tyk og luftig pandekage, der rives i mindre stykker og serveres med flormelis og andre gode sager.

 Helt traditionelt skal der opblødte rosiner i opskriften, og det skal selvfølgelig stå én frit for at tilsætte sådan nogle størrelse, men det bliver et pænt nej tak herfra. Jeg kan godt lide rosiner, men de hører ikke hjemme i mine pandekager.

 Tak til min tidligere kollega Claus for ideen!

Kaiserschmarrn (2-4 pers)
4 æg
50 g sukker
3 dl. mel
1 nip fint salt
1 tsk vanillesukker
2 dl mælk
1 dl danskvand eller postevand
Smør til stegning
Flormelis og syltetøj til servering

Slå æggene ud og del i hvide og blomme i to skåle. Pisk hviderne stive og stil til side.

Pisk æggeblommerne lette og luftige med sukker, salt og vanillesukker. 

Kom nu skiftevis mel og mælk/vand i æggesukker-blandingen ad to-tre omgange og rør godt, så der ikke er for mange klumper i dejen.

Til sidst vendes de stive æggehvider i. Bland godt men forsigtigt, så luften ikke går af hviderne.

Varm en stor pande op, smelt lidt smør herpå og hæld hele dejen i panden- Lad pandekagen stege 6-7 minutter på middelvarme til den er gylden i bunden og begynder at blive fast på toppen. Vend forsigtigt pandekagen (skær den evt i fire dele, hvis den er for stor at vende på en gang, og vend stykkerne hver for sig; pandekagen skal jo alligevel skæres i stykker til sidst).

Når pandekagen er næsten færdig stegt, skæres den i små mundrette stykker (med en plastik palet eller andet der ikke ridser panden) og steges lidt videre, så de små stykker bliver lidt sprøde. 

Anret pandekage-stykkerne på tallerkner og drys med flormelis. Server med syltetøj og mere flormelis. Spises straks mens de er varme og lækre.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere