Gå videre til hovedindholdet

Kaiserschmarrn



Er pandekager mon den mest geniale form for mad, der findes? Nærmest alle lande har en eller flere variationer af pandekagen, og de findes i både søde og salte, tykke og tynde, store og små, bløde og sprøde varianter. 

Disse kaiserscharrn ("kejser-pandekager") stammer fra Østrig og skulle være en populær dessert i både Østrig og hele Sydtyskland. Det forstår man godt, for det drejer sig i virkeligheden blot om en tyk og luftig pandekage, der rives i mindre stykker og serveres med flormelis og andre gode sager.

Helt traditionelt skal der opblødte rosiner i opskriften, og det skal selvfølgelig stå én frit for at tilsætte sådan nogle størrelse, men det bliver et pænt nej tak herfra. Jeg kan godt lide rosiner, men de hører ikke hjemme i mine pandekager.

Tak til min tidligere kollega Claus for ideen!

Kaiserschmarrn (2-4 pers)
4 æg
50 g sukker
3 dl. mel
1 nip fint salt
1 tsk vanillesukker
2 dl mælk
1 dl danskvand eller postevand
Smør til stegning
Flormelis og syltetøj til servering

Slå æggene ud og del i hvide og blomme i to skåle. Pisk hviderne stive og stil til side.

Pisk æggeblommerne lette og luftige med sukker, salt og vanillesukker. 

Kom nu skiftevis mel og mælk/vand i æggesukker-blandingen ad to-tre omgange og rør godt, så der ikke er for mange klumper i dejen.

Til sidst vendes de stive æggehvider i. Bland godt men forsigtigt, så luften ikke går af hviderne.

Varm en stor pande op, smelt lidt smør herpå og hæld hele dejen i panden- Lad pandekagen stege 6-7 minutter på middelvarme til den er gylden i bunden og begynder at blive fast på toppen. Vend forsigtigt pandekagen (skær den evt i fire dele, hvis den er for stor at vende på en gang, og vend stykkerne hver for sig; pandekagen skal jo alligevel skæres i stykker til sidst).

Når pandekagen er næsten færdig stegt, skæres den i små mundrette stykker (med en plastik palet eller andet der ikke ridser panden) og steges lidt videre, så de små stykker bliver lidt sprøde. 

Anret pandekage-stykkerne på tallerkner og drys med flormelis. Server med syltetøj og mere flormelis. Spises straks mens de er varme og lækre.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)