Gå videre til hovedindholdet

Saltede citroner


Jeg har længe taget tilløb til at blive en del af den der sylte/fermetere/surdejs bevægelse, der finder sted på Instagram og de øvrige sociale medier. Jeg gad bare godt være typen, der havde alle den slags gode  ting til at stå til fri afbenyttelse, men jeg må nok bare indse, at det ikke rigtig er mig. Det kræver for stor en indsats ift. hvad jeg kan overkomme og ift. hvad jeg synes, jeg får ud af det.

 Men så er der de her saltede citroner på glas. De kræver et minimum af indsats, et minimum af ingredienser og lang ventetid (uden at man stort set behøver gøre noget som helst). Grundlæggende snakker vi om citroner + vand + salt + tid, og så har man den vildeste duft af citron og sommer, når man åbner glasset og mulighed for at tilføre den skønneste umami velsmag til f.eks. sammenkogte retter, dressinger, supper, kage, syltetøj og relish. Saltet fjerner bitterheden fra citronerne og tilbage har man en frisk og raffineret citrus-smag. 

 Saltede citroner bruges især i det marrokanske og mellemøstlige køkken, og i de kommende indlæg her på bloggen vil der komme eksempler på, hvad man kan bruge disse fine små, gule størrelser til - andet end at stå og fylde pynte i køleskabet.

 Saltede citroner
6-8 usprøjtede øko-citroner (de skal lige præcis kunne presses ned i glasset)
200 g groft salt
4-5 laurbærblade
Kogende vand
1 stort sylteglas, renset og skoldet med kogende vand

 Vask citronerne grundigt (det er skrællen, der senere skal bruges, så de skal være rene). Skær to dybe snit i hver citron (som om de skulle skæres i kvarte), men skær ikke helt igennem - citronerne skal stadig hænge sammen for neden. Gnid så meget groft salt som muligt ned i hver citron og kom dem i glasset. Der skal kun lige være plads til - de skal presses ned i glasset, og der må gerne komme en del saft ud. Drys resten af saltet ned i glasset og overhæld med kogende vand til citronerne er helt dækkede. Lad afkøle let og kom låg på.

 Stilles på køl og er klar til brug efter 6-8 uger. Vendes ind i mellem et par gange, så saltet kommer godt rundt. I samme ombæring kan man lige åbne og lukke låget igen, så der ikke dannes overtryk i glasset. Kan holde sig ca. ½ år. Citronerne skylles evt. inden brug, så lidt af den meget salte smag kommer af den.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere