Gå videre til hovedindholdet

Sprøde kyllingenuggets i sur-sød sauce


Det kinesiske nytår er lige om hjørnet, nærmere bestemt tirsdag d. 5 februar. Så går vi fra fra hundens år og ind i grisens år. Grisens år er afslutningen på de kinesiske dyretegns cyklus på 12 år, og grisens år er derfor et år for afslutning og refleksion samt forberedelse og planlægning af den næste 12 års periode. Grisens år skulle desuden være et roligt (fordi grise ikke kan lide for meget drama åbenbart) og meget socialt (fordi grise er sociale dyr) år. Så ved man det.

Men det kinesiske nytår falder utroligt godt sammen med, at jeg på det seneste har haft vildt lyst til asiatisk mad. Hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg nok lavet en svinekødsret, når nu vi går ind i grisens år, men det blev altså kylling. Nærmere betegnet sprøde saftige kyllingestykker i en blød sur-sød sauce med sprøde grøntsager og søde ananas. Det smager helt som kinesisk take away - bare bedre. Og så er det SÅ nemt selv at lave sur-sød sauce og endda med ting jeg vil gætte på, at de fleste allerede har hjemme i køkkenet. Det eneste tidskrævende ved retten er at vende kyllingestykkerne i 2xmel og æg og derefter stege dem for sig selv, men det er besværet værd, for det bliver bare så sprødt og godt. Man kan selvfølgelig bare stege nogle kyllingestykker, men den krydrede coating giver lige retten det ekstra.

Glædeligt kinesisk nytår!
Sprøde kyllingenuggets i sur-sød sauce (4 pers)
Kylling
2 kyllingebryster
4 spsk majsstivelse/Maizena
2 æg
6 spsk mel
1 tsk fint salt
½ tsk peber
½ tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
½ dl smagsneutral olie

Sauce
1 spsk smagsneutral olie
1 løg
2 gulerødder
1 stor rød peber
1 ds ananas 
1 spsk majsstivelse
2 spsk tomatketchup
2 spsk soya
1 spsk risvinseddike eller hvidvinseddike

Desuden:
Kogte ris og evt. ristede sesamfrø og frisk koriander til servering.

Tilberedning:

Kylling:
Skær kyllingbrysterne i mundrette stykker. 

Kom majsstivelsen i én dyb tallerken; slå æggene ud i en anden dyb tallerken og pisk dem let sammen, og bland endelig mel og krydderier (salt, peber, hvidløgssalt og løgsalt) i en tredje dyb tallerken.

Kom først kyllingestykkerne i maizenaen og sørg for at de bliver helt dækket af maizenaen. Kom derefter kyllingestykkerne i æggemassen. Sørg igen for at de bliver godt dækket. Kom dem endelig en tur over i melet og vend dem godt rundt, så de er dækkede. Læg kyllingestykkerne på en ren tallerken.

Varm olien op i en stegepande og steg kyllingestykkerne ved middelhøj-høj varme, til de er sprøde og netop gennemstegte. Tag dem af varmen, læg dem på en ren tallerken (ja, der går nogle tallerkner til her) og stil til side mens du laver saucen.

Sauce:
Hak løget i fine tern. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde strimler. Rengør den røde peber og skær også den i tynde strimler. Tag ananasstykkerne op af dåsen (smid IKKE ananaslagen ud - den skal bruges i saucen) og 
Skyld panden af og varm ny olie op i den. Steg løg, peberfrugt og gulerod ved mediumhøj varme i 4-5 minutter, til gulerodsstykkerne er lige knap mørre. Kom ananasstykkerne i og steg dem med i et minuts tid. Kom ananaslage, soya, ketchup og eddike samt 1½ dl vand i. Rør rundt og varm op til kogepunktet. Rør maizenaen ud i ½ dl vand og rør den i saucen, når den når kogepunktet. Lad simre i et par minutter til den tykner lidt. Smag ikke til med salt, men med ketchup, eddike og soya! Kom kyllingestykkerne i saucen, og varm det hele igennem i et par minutter.

Server med ris og evt. ristede sesamfrø og frisk koriander.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...