Gå videre til hovedindholdet

Penne alla vodka



Pasta, åh pasta. Du hverdagens redningsmand. Du aftensmadens svar på The Flash. Hurtigt at lave, lækkert at spise, og selv ungerne gider at kaste det ind i førerhuset (for det meste).

Jeg har først for nyligt stiftet bekendtskab med denne skønne ret kaldet penne alla vodka, hvilket er en stor fejl, for retten er både lynhurtig og nem at lave, og så er det dejligt velsmagende, vinter-agtig comfort food, nu her mens vi venter på, om vi reelt tør tro på, at der er forår i luften i februar (der skal nok komme en eller anden dum vind fra Sibirien engang i marts-april og ødelægge det hele). Med andre ord, en fin hverdagsret, lavet af ingredienser man stort set allerede har i sit skab. Retten er børnevenlig og smager ikke af vodka. Vodkaen giver blot dybde til smagen (sammen med fløden, åh ja), og alkoholen fordamper, mens saucen simrer. Så no worries.

Og så beder jeg den ærede blog-læser bemærke, at jeg nu ENDELIG har fundet ud af, hvordan man laver sådan en oversigt med forskellige mad-kategorier, hvor man kan finde opskrifter på f.eks. "Suppe" eller "Fisk og skalddyr", eller hvad man nu måtte have lyst til ("Kage og cookies"!). Jeg håber, det fungerer og vil arbejde på at gøre det endnu nemmere at finde rundt på siden fremover. Oversigten finder man ved at klikke på de tre bjælker i bloggens venstre side, hvorved der skulle åbenbare sig en lille velkomst samt en overskrift ved navn Opskrifter, som man klikker sig ind på for at komme ind til oversigten. Man kan selvfølgelig også fortsat søge fritekst på bloggen i højre side under "Søg". Krydsede fingre herfra for, at det fungerer!
Penne alla vodka (2 pers)
200 g penne
2 fed hvidløg
1 nip chiliflager
1 spsk jomfru olivenolie
1 ds gode hakkede tomater
½-1 dl vodka
½ dl fløde
Salt og peber

Til servering:
Revet parmesan

Instruktioner:
Hak løg og hvidløg fint og steg dem bløde ved middelvarme i en pande med lidt olivenolie. Kom lidt chiliflager, hakket tomat og vodka i og lad simre, til saucen er kogt godt ind, men ikke er tør.

Kog imens pastaen al dente efter anvisningen på pakken. Er saucen kogt meget ind, kan der kommes lidt af kogevandet fra pastaen i. 

Smag saucen til med salt og peber. Bland fløden i, og smag til igen. Hæld vandet fra pastaen og vend pennene i saucen. Server straks med revet parmesan.

Kommentarer

  1. Hvad giver vodkaen helt præcist til retten, synes du? Altså, jeg synes at det er superfunky med 1 dl vodka i aftensmaden, men hvis man nu ikke lige ligger inde med det. Og hvordan påvirker det retten? Er bare nysgerrig...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit gode spørgsmål! Jeg synes, vodkaen giver retten den der lidt udefinerbare dybde eller umami, som ellers kan være ret svær at opnå i en ellers ret lige-ud-af-landevejen tomat sauce. Så hvis man ikke lige ligger inde med en flaske vodka, kan man a) se retten som en god undskyldning for at købe sig sådan én eller b) skrue lidt op for nogle krydderurter eller måske erstatte vodkaen med noget rødvin.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)